Galop nyt fra nær og fjern

Suspicious Mind (grøn hue) på vej mod sejren i Scandinavian Open. Søndag vandt hesten Skånska Fæltrittklubbens Ærespræmie.(Foto: Kim Gudmand)


Suspicious Mind gav opvisning

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

11-10-20: Dansk derbyvinder i særklasse på Jægersro: Den danske derbyvinder Suspicious Mind var i særklasse søndag på Jægersro. I opløbet til Skånska Fæltrittklubbens Ærespræmie var den uden konkurrence og sejrede let med jockey Carlos Lopez.

Den evige rival, danskopdrættede Gold Tyranny blev en sikker nr. to. Det er Stutteriet Hjortebo i Bjerringbro, der har opdrættet  denne Appel au Maitre-søn, der ejes af 360 grader North Racing.

Tidligere i år vandt Suspicious Mind ligeledes Scandinavian Open Championship i Klampenborg. Med 1. præmien i Skånska Fæltrittklubbens Ærespræmie på 117.279 danske kr er den fine hest nu samlet vinder af 3.332.571 danske kr. En sand champion.

Danskejede Wolfof Vancouver tog med Jacob Johansen en sikker sejr i de to-åriges opgør og ligner en ny stjerne for den danske hesteejer JC Organization Aps. i Nordsjælland.

Gold Devisor er gået i front og er på vej mod sejren. (Foto: Kim Gudmand)


Gold Devisor sikker vinder af Hofjuvelerens ærespræmie

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

10-10-20: Ny sejr til Bettina Andersens stald: Træner Bettina Andersen kan med tilfredshed se tilbage på sæson 2020 på Klampenborg Galopbane. Ikke alene har hun Årets to-åring My Jamil i stalden, men også flere andre fine klasseheste, der har sejret gang på gang.

Lørdag var stalden igen på pletten og tog stikket hjem med Gold Devisor med jockey Liam Doran i Hofjuveler Hertz Ærespræmie-løb. Og med 1. præmien på 27.000 kr. er Bettina Andersens stald med helt i toppen af trænernes liste over de mest vindende stalde.

Opdrætter-hattrick

Gold Devisor er opdrættet af Stutteriet Outback i Jylland, der desuden har opdrættet to af dagens andre vindere, Good Fortune og Miss Twenty. Et flot hattrick.

Sidste års champion Bent Olsen kunne notere sig for en flot dobbeltsejr i det indledende løb for to-årige heste. Miss Twenty overraskede ved at besejre staldkammeraten Amazonit, der var løbets favorit.

 

 

Good Fortune (blå hue) i opløbssvinget foran Illumination (hvid hue). (Foto: Kim Gudmand)


Good Fortune tog sin første sejr

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

10-10-20: Good Fortune ligner et klassisk emne hos Søren Jensen: Good Fortune er både urutineret og noget nervebetonet, men hesten har et stort potentiale og kan godt være et klassisk emne hos træner Søren Jensen.

Lørdag sejrede Good Fortune i Klampenborg i fin stil med jockey Frederick Salvador. I målet var den 2,5 længde foran den jyske gæst, Flambeau Rouge, der var favorit i totalisatoren.

- Det var en fin skalp, Good Fortune tog her, sagde Søren Jensen i vindercirklen. "Flambeau Rouge imponerede for nylig på Bro Park i Stockholm," tilføjede han.

Hvis man ser på afstamningen, med Appel au Maitre som far og en datter af Siyouni som mor, kan den ikke være meget bedre. Siyouni er fader til søndagens Prix de l´Arc vinder, Sottsass.

Med 1. præmien på 22.500 kr.  mangler Søren Jensens stald nu ca.13.000 kr. i at runde en samlet sæsonindtjening på 1 mill. kr.

 

 


Nicolaj Stott dansk mester i Monte-løb

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

09-10-20: Dansk mester uden at vinde løb: Galop-jockey Nicolaj Stott blev hædret med laurbærkrans og en sølvtallerken, efter han var kåret som samlet vinder af DM for Monteryttere fredag i Skive.

DM blev afviklet i tre afdelinger, og selv om Nicolaj Stott ikke vandt nogle af løbene, sluttede han alligevel med flest point og vandt DM.

På andenpladsen i den samlede stilling fulgte Nikoline Nikolajsen, der red Special Player til sejr i 3. afdeling foran Nicolaj Stott med Picasso.

Tredje i DM for monte-ryttere blev Sabina Gammelgård, der vandt 2. afdeling med Arkibald Thamsen.

Efter præmie-overrækkelsen fik Nicolaj Stott en rigtig vandgang, da de øvrige deltagere kastede ham i søen  inde midt på banen. Et muntert punktum på DM-konkurrencen.

 

 

 


Totalisator omsætning i stort dyk

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

09-10-20: Spillet på væddeløbsheste går tilbage med 8,9 pct:  Omsætningen på trav-og galopheste er i tilbagegang. Til og med september er total-omsætningen dykket med 23.117.908 kr. eller med 8,9 pct. fra 260.620.278 kr. til 237.503.370 kr.

Det er danskhv.dk, der oplyser disse tal på sin hjemmeside. Der peges på forskellige årsager til tilbagegangen, men især indvirkningen fra Corona krisen må nævnes.

Samme tendens ses  i rejsebranchen, hoteller og restauranter og biografer bl.a.

Særlig stor er tilbagegangen for hestesporten i september med 18,6 pct. Man er gået fra 23.928.698 kr. sidste år til 19.483.617 kr. Det skyldes bl.a., at løbsdagen med Aalborgs Store Pris blev flyttet til et senere tidspunkt.

 

 


Mark Larsen-sejr på Øvrevoll

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

08-10-20: Layton (Ger) vandt i flot finish for Mark Larsen: Layton (Ger) kunne overraskende vinde Zuccini World Handicap med den danske jockey, Mark Larsen. Lige til slut kom Layton i en flot finish og snuppede 1. præmien på 30.000 no.kr. foran Aconcagua.

I målet var der 1 1/4 længdes forskel på de to heste, der var ude over sprinterdistancen 1100 m.


Sottsass skal være avlshingst

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

08-10-20: Prix de l´Arc-vinder Sottsass går i avlen: Efter sin flotte sejr i Prix de l´Arc de Triomphe venter der en fremtid som avlshingst for Sottsass. I fjor sejrede Sottsass i det franske derby, Prix du Jockey Club, så den har præsteret på højeste niveau.

Aga Khans avlshingst, Siyouni, fik sin første vinder af Prix de l´Arc og Prix du Jockey Club med Sottsass. Bedækningstaksten for Siyouni er 100,000 Euro eller 750.000 kr.


Kamp om championatet i Klampenborg

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

08-10-20: Marc Stott stopper, men topper trænerlisten i Klampenborg: Marc Stott´s stald lukker 30. november, men forinden kan han erobre træner-championatet i Klampenborg.

Med kun få løbsdage tilbage af sæsonen er stalden i front med et samlet præmiebeløb på 1.175.580 kr. På 2. pladsen er Bettina Andersens stald placeret med 1.118.930 kr. foran sidste års champion Bent Olsen med 1.053.230 kr.

Ikke langt derefter følger Brian Wilson med 963.250 kr. Mere spændende kan det ikke være.

 

Sidste års derbyvinder Queen Rouge med jockey Oliver Wilson - skal nu have en ny træner.(Foto: Kim Gudmand)


Krisen kradser i galopsporten: Marc Stott lukker stalden

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

08-10-20: Marc Stott stopper som træner på Jysk Væddeløbsbane: Det kom i går frem, at Marc Stott stopper som galoptræner. Han har ifølge danskhv.dk opsagt sin stilling på Jysk Væddeløbsbane pr. 30. november.

Allerede i foråret var der uro omkring Marc Stott´s stald, da han var gået personlig konkurs. En kreds af staldens hesteejere gik sammen i Horse Training Community og overtog den økonomiske styring af stalden. Marc Stott skulle stå for trænigen af hestene og blev ansat som træner.

Denne ordning slutter nu, og dermed stopper Marc Stott i galopsporten. For tiden er der 26 heste i stalden, bl.a. sidste års derbyvinder Queen Rouge og King David, der begge ejes af Karin Salling/Madame Fernande. Hesteejerne skal nu finde nye trænere til deres mange heste.

Inde i en krise

Samlet har Marc Stott´s stald i indeværende sæson indtjent 2,5 mill. kr. Det er et dyk fra sidste års indtjening på 4,5 mill.kr. Og man må bare konstatere, at det ikke økonomisk fungerer for Marc Stott.

I et lidt større perspektiv er Marc Stott´s exit endnu et tegn på, at dansk galopsport er inde i en krise. Corona virussen har affolket banerne, der på den konto har mistet mange indtægter. Desuden er galopsporten ramt af flere dopingsager, mens store trænere som f.eks. Bent Olsen ligesom Marc Stott har oplevet stærkt faldende indtjening. Ja, krisen kradser.

 


Dansk sejr i flot stil på Bro Park

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

07-10-20: Lucas Olsen vandt efter flot finish: Det var i de allersidste galopspring, at Hjortebo-opdrættede Littleredcorvette (Den) nåede forbi længe førende Last Referance og sejrede med hals i Champion Ark Cup onsdag på Bro Park.

I sadlen på Littleredcorvette (Den) sad den danske amatørrytter Lucas Olsen, der virkelig forstod at time sin finish.

Førstepræmien til Ylva Brandt-trænede Littleredcorvette var 24.900 sv.kr. Lucas Olsen er søn af hestejeren Dean P. Olsen, der i år har haft stor succes med den dobbelte klassiske vinder Tassmania.


Gensyn med King Richard

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

07-10-20: Come-back: Træner Marc Stott giver comeback til 3-årige King Richard på søndag på Jægersro. I Sunday Special over 2.400 m. er King Richard tippet som favorit i programmet, selv om den har haft en længere pause og kun har startet tre gange i år.

Stald-jockey Oliver Wilson er i sadlen på King Richard, der indledte sæsonen med en sejr på Jægersro. Ejer af hesten er Madame Fernande/Karin Salling.


Vinderchance til Wolfof Vancouver

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

07-10-20: JC Organization i top i Sverige: En dansk hesteejer, JC Organization Aps i Nordsjælland, har i indeværende sæson haft stor succes på de svenske baner, især på Jægersro.

JC Organization ejer sæsonens mest vindende hest, derbyvinder Bullof Wall Street, der i to starter har indtjent 2.100.000 sv.kr. Stalden er tillige i front på listen over de mest vindende heste med et samlet præmiebeløb på 2.958.273 sv.kr.

Søndag har den succesrige stald vinderchance med Bullof Vancouver i et løb for to-årige heste på Jægersro over distancen 1.600 m med jockey Jacob Johansen i sadlen. Den lovende hest har i to starter været vinder samt en tæt slået nr.to.

 

Eftiraah efter sejren i Fyensløb med Nicolaj Stott. Søndag debuterer hesten på Jægersro.(Foto: Kim Gudmand)


To dansk-opdrættede heste i Jubilæumsløb

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

06-10-20: Skånska Fæltrittklubbens Jubilæumsløb: To danskopdrættede heste, Gold Tyranny og Suspious Mind, skal sikkert gøre op om sejren i Skånska Fæltrittklubbens Jubilæumsløb over 2400 m søndag på Jægersro.

Der er en 1. præmie på 166.000 sv.kr., og uvilkårligt peger pilen på Gold Tyranny, der forleden tog sin 10. karrieresejr. Stutteri Jupiter har opdrættet Gold Tyranny. Derbyvinder Suspicious Mind fra Stutteriet Hjortebo i Bjerringbro sejrede tidligere i år i Scandinavian Open Championship og synes bedst tilpas på Klampenborgs grønne græs.

Jubilæumsløbet har også et andet, interessant dansk islæt i form af provins-stjernen Eftiraah, der rides af Nicolaj Stott. Den har imponeret i flere store løb i provinsen og skal her i sin Jægersro-debut spise kirsebær med skandinaviske top-stayers.

 


Sottsass måske til Breeders Cup

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

05-10-20: White Birch Farm helt i top på Longchamp: Den amerikanske hesteejer, White Birch Farm, kom helt i top på hesteejerlisten på Longchamp, da staldens hest, Sottsass, løb med sejren i Prix de l´Arc de Triomphe.

Samlet har White Birch Farms fem heste indtjent 14.373.218 kr. På de næste pladser følger Dubai-stalden Godolphin med 12.034.434 kr. og Aga Khans stald med 10.115.966 kr.

White Birch Farm ledes af den amerikanske milliardær, industrimanden Peter M. Brant, der også har stor succes med sine heste i USA.

Sammen med den franske træner Jean-Claude Rouget beslutter han, om Sottsass skal en tur til USA og starte i Breeder´s Cup.

 

 


Sottsass sikker vinder af Prix de l´Arc de Triomphe

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

04-10-20: Fransk derbyvinder triumferede : Det blev fransk hjemmebane-triumf, da sidste års franske derbyvinder, Sottsass, i en stærk finish sejrede i Prix de l´Arc de Triomphe på Longchamp i Paris.

Jockey Christian Demuro havde Sottsass med fremme i inderbanen og kom skydende som et projektil til slut og tog sejren i sikker stil foran In Swoop, Persian King og Gold Trip. For træneren Jean Claude Rouget var det den første triumf i 13. forsøg i Prix de l´de Triomphe, hvor 1. præmien beløb sig til ca. 12 mill. kr.

Siyouni, der er blandt de mest efterspurgte avlshingste, er fader til Sottsass.

Enable blev klemt

Men hvad blev der af de britisk-trænede favoritter, dronningen Enable og Stradivarius? Ja, de måtte nøjes med placeringer som nr. 6 og nr. 7.

Enable, der var ude efter sin tredje sejr i Prix de l´Arc de Triomphe, var godt med undervejs i den tunge bane, men i midt i opløbet blev den klemt i en "sandwich" mellem to heste. Dermed blev den slået ud af rytmen.

Dommerne foranstaltede en undersøgelse af løbet, men resultatet blev ikke ændret.

 

 


Fjerde sejr på stribe for Kick On

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

04-10-20: Kick On i særklasse: Det var et særdeles heldigt køb, Elkær Stutteri i Jylland, gjorde, da man købte Kick On hos den britisk-amerikanske træner John Gosden.

Efter en uheldig debut for sin ny træner, Niels Petersen på Øvrevoll, har Kick On høstet en stribe flotte sejre. Endnu en fulgte søndag på Øvrevoll, hvor Kick On strøg til tops for fjerde gang for sin faste jockey Carlos Lopez. Førstepræmien her i Arnfinn Lunds Mindeløb over distancen 1.600 m var på 112.500 no. kr.

Det succesrige team, Niels Petersen og Carlos Lopez, fortsatte succes´en i de følgende løb med danskopdrættede Kasai og King of Pharaohs, der ejes af JC Organization Aps i Nordsjælland.

Kasai indløb 300.000 no.kr.

Kasai, der kommer fra Hjortebo Stutteri, erobrede 1. præmien på 300.402 no. kr. i et Breeders løb for 2-årige heste, mens en anden talentfuld to-åring, King of Pharaohs, ligeledes  kunne sejre flot i Norsk Kriterium til en 1. præmie på 111.563 no.kr.

Helle Christensen-trænede Screwbox Carlras sørgede for endnu en dansk sejr i et sprinterløb. Med lærlingen Nora Hagelund Holm sikrede Screwbox Carlras 1. præmien på 33.625 no.kr. til ejerparret Helle Christensen og Thea Hildebrandt. Her var Irish Prosecutor fra JC Organization en fin nr.to.

Hjortebo-opdrættede Wish for More kunne give championtræner Niels Petersen den fjerde trænersejr. Med Andreas Tapia Talbarki sadlen sejrede den i Mile Handicap til en 1. præmie på 35.625 no.kr.

 

 

 

 


Fire O´Brien-heste dopet, udgår af Prix de l´Arc

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

04-10-20: Fire heste dopet: Fire heste fra den irske toptræner, Aidan O´Brien, er testet positive for doping med midlet zilpaterol og er derfor blevet slettet fra Prix de l´Arc de Triomphe på Longchamp i Paris. Herefter er feltet reduceret til 11 startheste.

De fire heste er Mogul, Sovereign, Japan og årets derbyvinder i England, Serpentine, der var blevet efteranmeldt til løbet for 1/2 mill. kr.

Aidan O´Brien oplyser, at de fire heste var blevet testet  af Irish Equine Center, og der var ikke noget unormalt. Men dagen efter i en ny doping test i Frankrig, var prøverne positive med stoffet zilpaterol. Dette stof benyttes bl.a. for at øge vægten på kvæg i USA.

Fredag kom nyheden, at Gain Equine Nutrition frarådede al brug af deres foder, idet det var konstateret, at foderet var forurenet med zilpaterol.

I alt har Aidan O´Brien og hans to sønner, Donacha og Joseph, slettet 11 heste fra programmet på Longchamp-banen.

Som træner har Aidan O´Brien opnået utrolig stor succes. Bl.a. har han hjemtaget sejren 8 gange i Engelsk Derby, og det er rekord. 162 gange har hans heste sejret i internationale Gruppe 1-løb, heraf to sejre i Prix de l´Arc de Triomphe.

 


Melissa Vesterholm suveræn DM-vinder

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

03-10-20: DM for kvindelige ryttere:  Melissa Vesterholm kunne i sikker stil hjemtage DM-titlen for kvindelige ryttere. Det danske mesterskab blev afviklet i to afdelinger lørdag på Aalborg racing Arena.

Melissa Vesterholm var nr. to med Dreaming of Love i 1. afdeling, som blev vundet af Susanne Lyseng med Amor Invictu. I 2. og sidste afdeling vandt Melissa Vesterholm sikkert med Snowy foran Sir Oliver, og dermed var DM-titlen i hus.

Allerede i 1. løb kunne Melissa Westerholm bringe Børge fra Torben Christensens stald i Århus først over målstregen foran Lady Lee. Så det var en helt forrygende dag for galoppigen fra Århus.


Dansk sejr i Gøteborg

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

03-10-2020: Bent Olsen-trænede French Warrior i top: Træner Bent Olsen sikrede sejren, da French Warrior vandt med syv længder i Maiden Hurdleløb lørdag i Gøteborg.

Jockey Christopher Roberts var straks i front med French Warrior i det 3.200 m lange løb og den position bevarede den hele løbet. I mål var den let vinder med syv længder.

Der var en 1. præmie på 25.000 sv.kr. eller ca. 17.500 kr. Endnu en dansk-trænet hest, Stinger fra Mille Eisners stald, snuppede 4. præmen.

Tante Tove nr. to

Tante Tove er inde i en god sæson og i en fin finish for Oliver Wilson løb den ind på 2. pladsen i Adaløb. Ramone med Carlos Lopez sejrede sikkert.

Andenpræmien til Madame Fernandes million-hoppe Tante Tove var 39.840 sv. kr. (ca.28.000 danske kr.). Det er Søren Jensen, der træner Tante Tove. Han mangler nu kun ca. 38.000 kr. i at runde en samlet sæsonindtjening på 1 million kr.

Næste starter for Søren Jensens stald er søndag på Bro Park med Matchoffice og Admirality Law.

 


Wido Neuroth-hest choksejrede i Svensk St Leger

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

03-10-20: Seneschal sejrede sensationelt: Både den danske derbyvinder Ready Teddy og den norske derbyvinder Whispering Ocean måtte se sig besejret lørdag i Svensk St Leger i Gøteborg.

I opløbet skød Seneschal sikkert frem med jockey Andreas Tapia Talbark og besejrede Harry og de to derbyvindere Whispering Ocean og Ready Teddy, der sluttede næsten samtidig over mål.

Det var en choksejr til odds 26,48 for Appel au Maitre-sønnen Seneschal, der trænes på Øvrevoll af veteranen Wido Neuroth.

Det er første gang, Andreas Tapia Dalbark vinder et klassisk løb og det er også første gang, han vinder et løb med en 1. præmie på 500.000 sv.kr.

Første sejr

Det var i øvrigt Seneschals første sejr i karrieren. Wido Neuroth er ekspert i at vinde klassiske løb som derbies etc., og nu viste han her i sin karrieres efterår, at han stadig er på toppen.

Alene derbyet har Wido Neuroth vundet 20 gange.

 


Enable er favorit i Prix de l´Arc de Triomphe

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

02-10-20: Enable går efter sin tredje sejr : To gange tidligere har Enable sejret i  Prix de l´Arc de Triomphe på Longchamp banen i Paris. Sidste år var den en fin nr.to og søndag er den favorit til at vinde løbet for tredje gang. I sadlen er den italienske topjockey Lanfranco Dettori, der er kendt for sit artisteri i storløbene.

Medfavoritten Love fra Irland kommer alligevel ikke til start og dermed er Enable klar favorit i  det 15 heste store felt.

Bookmakerne giver odds 11/8 for Enable, mens Stradivarius er sat til 13/2 og Sottass 8/1. Den britiske derbyvinder Serpentine giver et odds på 14/1.


Speedman i kamp om 444.920 no.kr.

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

02-10-20: Øvrevoll: Bortset fra starten i Dansk Derby har jysk-trænede Speedman haft en fin sæson. Søndag deltager Speedman i Breeder´s Prize Classic på Øvrevoll, hvor der over distancen 1980 m. dystes om en 1. præmie på 444.920 no.kr.

Favorit  er svensktrænede Ascot Brass, der er sat til handicaptallet 86, mens Speedman er vurderet til 82.

Det er årets succestræner i dansk galopsport, Kaj Sørensen, der har bragt Speedman i sin fine form. Foreløbig er sejren med Speedman i Jysk Derby i Århus sæsonens højdepunkt for Kaj Sørensen.

Andenhesten i Dansk Derby Careless Whisper er sat til 83 og kan række langt.

Årets danskejede hest, Stutteri Elkærs Kick on, går ud som klar favorit i Arnfinn Lunds Mindeløb over 1.600 m. Senest vandt den Marit Sveås Mindeløb og står nu med tre sejre på stribe.

Kick on har indløbet 2.150.997 no.kr.

 

 


Championjockey dopet med kokain

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

01-10-20: Jockey Oisin Murphy taget med kokain: Den førende jockey i England, Oisin Murphy, er testet positiv med kokain. Efter et løb 19. juli på Chantilly banen uden for Paris skulle Oisin Murphy afgive en urinprøve, der viste sig at indeholde spor af kokain. Hvis B-prøven, der er sendt til et laboratorium, også er positiv, udelukkes Oisin Murphy  antagelig for resten af sæsonen.

Tidligere på sæsonen triumferede han med Kameko i britisk 2,000 Guineas. Og fornylig sejrede han i to Gruppe 1-løb med Dream of Dreams og Alcohol Free i lørdags. I alt har han noteret sig for 111sejre eller 13 flere end listens nr.to, norskfødte William Buick.

 


Serpentine efteranmeldt til Prix de l´Arc for 1/2 mill.kr

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

30-09-20: Prix de l´Arc de Triomphe: Serpentine fra A. P. O´Briens stald i Irland  blev tirsdag efteranmeldt til start i Prix de l´Arc de Triomphe, et af verdens største galopløb, søndag på Longchamp banen i Paris.

Prisen for at efteranmelde en hest er 536.803 kr. Med Serpentine i feltet starter der 16 heste i det fornemme løb. En af dem Deidre kommer helt fra Japan og i øvrigt er endnu en deltager delvis japansk-ejet, hesten med navnet Japan.

Favoritter hos bookmakerne er Love fra ovennævnte A.P. O´Brien og sidste års nr.to, Enable, der ejes af Khalid Abdullah fra Saudi Arabien.

Førstepræmien er 12.780.389 kr. Distancen er 2400 m., startlisten: 

1. Persian King

2. Royal Julius

3. Way to Paris

4. Japan

5. Sovereign

6. Stradivarius

7. Sottass

8. Enable

9. Deidre

10. Gold Trip

11. Chachnak

12. In Swoop

13. Mogul

14 Serapine

15. Raabihah

16.Love

 

 

 

 

 

Stald Chess Racings Ready Teddy (jockey med sort hue) vinder Dansk Derby. (Foto: Kim Gudmand)


Hattrick for Ready Teddy?

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

29-09-20: Svensk St. Leger om 1 mill. sv. kr.: Svensk St.Leger: Den danske derbyvinder, Ready Teddy, søger at få hattrick i Svensk St. Leger over distancen 2930 m lørdag i Gøteborg.

Ready Teady kommer med en frisk sejr fra Dansk St.Leger og kan nu få hattrick, 3 sejre på stribe, hvis den vinder Svensk St. Leger.

På forhånd regnes den norske derbyvinder Whispering Ocean med et handicaptal på 87 som sikker favorit foran Ready Teddy på 85. Men man kan jo ikke mere end vinde, og derfor giver vi Ready Teddy en god vinderchance i duellen med Niels Petersen-trænede Whispering Ocean med Carlos Lopez.

Der dystes om en 1. præmie på 1/2 mill. sv.kr. af en samlet præmiesum på 1 million sv.kr.

Fra danske stalde kommer Springtime Carlras og Rue Royale, men bedømt på handicaptallene får de svært ved at gøre sig gældende i det fine selskab.

Tante Tove

Træner Søren Jensens gode Tante Tove kommer ud i et velbetalt løb over 1.400 m. og skal løbe med topvægt 62 kg. Den anses for at have en god chance for at blande sig i kampen om 1. præmien på 83.000 sv.kr.

De hårdeste konkurrenter er nok Ramone fra Niels Petersens succes-stald samt Couleur Cafe.


Bent Olsen bevarer førstepladsen

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

27-09-20: Top-5-listen: Det er stadig tæt i træner-toppen på Top-5-listen over de førende danske trænere.

Bent Olsen er stadig knebent i front med et præmiebeløb 2.756.081 kr. og 13 sejre.

Stillingen er som følger:

1. Bent Olsen              2.756.081 kr.

2. Marc Stott               2.530.456 kr.

3. Bettina Andersen   1.293.268 kr.

4. Brian Wilson           1.172.113 kr.

5. Søren Jensen            934.173 kr.

 


Danskopdrættede Gold Tyranny vinder 10. sejr

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

27-09-20: Jægersro: Gold Tyranny er blandt de bedste stayers i Skandinavien. På Jægersro søndag styrede jockey Jacob Johansen den danskopdrættede hest til en uhyre sikker sejr, der indbragte 49.800 sv.kr. Det er Stald Jupiter, der har opdrættet Gold Tyranny, vinder af ca. 2,5 mill. sv.kr. og nu vinder af 10 løb.

På de korte distancer er Nocentsofkentucky med Carlos Lopez i sit es. Det viste den endnu en gang ved som favorit at sejre i flot stil i Rosengårdsløb over 1.200 m. Nascetta fra Bent Olsens stald var længe godt med, men den måtte her i sit comeback slippe taget i opløbet og sluttede uplaceret.

 

 

 

 

Ready Teddy (jockey med sort hue) foran Malekha i inderbanen. (Foto: Kim Gudmand).


Ny ABBA-triumf i St. Leger: Ready Teddy vandt i super-finish

 

Af Jens Erik Holdgaard

26-09-20:  ABBA-triumf: Derbyvinderen Ready Teddy er sin årgangs bedste hest. Det stod klart efter Dansk St. Leger, hvor Ready Teddy sikrede en ny triumf for ABBA-stjernen Benny Anderssons skakternede farver.

Ready Teddy med jockey Shane Karlsson var ved at blive passeret i opløbet af Oaks-vinderen Malekha, men derbyvinderen kom igen og vandt sikkert. En super-duel mellem de to heste, der virkelig leverede varen.

"Sådan skal racing være, når det er bedst. I dag vandt Ready Teddy på klassen," jublede den svenske træner, Jessica Long, i vinderinterviewet.

"Jeg kan mærke, at Ready Teddy er blevet mere moden og voksen. En mere og mere komplet hest. Måske har hesten sluttet for i år, men eventuelt  starter den i Svensk St Leger i Gøteborg," tilføjede den glade træner.

På strandhugst

Løbet var endnu et bevis på, at svenske trænere går på stradhugst i de danske storløb. Kun et af de fem klassiske løb, Dansk Oaks, er gået til en dansk stald, nemlig Brian Wilson. Desuden blev Scandinavian Open ligeledes vundet af en svensktrænet hest i form af Suspicious Mind.

Måske er det bare for svært at konkurrere med kapitalstærke svenskere som Benny Andersson, der ofrer formuer på at benytte de bedste avlshingste og avlshopper.

I penge skæpper de danske sejre også godt i kassen de svenske trænere. Sejren i Dansk St. Leger indbragte 125.000 kr. til ABBA-stjernen Benny Anderson og Jessica Long, der nærmere sig en sæsonindtjening i Klampenborgpå 1 million gode danske kr.

 

 

Derbyvinderen Ready Teddy med jockey Shane Karlsson fører an i Dansk St. Leger. (Foto: Kim Gudmand)

My Jamil er på vej mod sejren i Auktionsløb. (Foto: Kim Gudmand)


My Jamil sætter pels, men vandt alligevel

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

26-09-20: - Vi kan ikke gøre så meget, men klart at det fyldte noget, at My Jamil nu sætter pels. Heldigvis kunne My Jamil alligevel vinde Auktionsløbet, sagde træner Bettina Andersen i vinder-interviewet efter sejren på Klampenborg Galopbane til en præmie på 300.000 kr.

Auktionsløbet er åbent for heste, der er blevet solgt på Åringsauktionen sidste år. My Jamil kostede dengang den beskedne sum af 28.000 kr. "Sådan et køb kan man ikke gentage," lød det fra Bettina Andersen.

Habla fra Marc Stotts stald var en god nr. to foran Bent Olsen-trænede My Vision.

Tidligere i år hjemtog My Jamil sejren i Dansk Kriterium. Sæsonen har været særdeles givtig for Bettina Andersens stald. Så god, at hun nu er blandt de førende trænere i Klampenborg.

 

 


Bent Olsen: - Jeg har haft en forfærdelig sæson

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

26-09-20: Annus horribilis - Rædselsår: - Jeg har haft en forfærdelig sæson, men jeg håber folk vil støtte op om stalden. Galopsporten er hele mit liv, erkendte den danske championtræner Bent Olsen i vindercirklen efter dobbeltsejren med Tristan Torkdahl og Wonder Why på Klampenborg Galopbane.

Ca. 190.000 kr. indløb staldens heste lørdag i den bløde bane. Absolut et godt resultat og måske et vendepunkt for den flittige træner. Og dermed topper Bent Olsen trænernes top-10-liste med ca. 2.760.000 kr. og i alt 13 sejre.

Det er et stort dyk fra sidste års jubelsæson, der indbragte 7.193.775 kr. og samlet antal vindere på 50.

Revanche?

Tilmed er Bent Olsens stald i fare for at miste træner-championatet på Klampenborg Galopbane.

Dertil er to af staldens bedste heste Learn by Heart og Nascetta blevet taget for doping på svenske baner.

Det er en gammel sandhed, at det går op og ned i galopsportens farverige verden. Bent Olsen, der har 47 heste i stalden, må bare kæmpe videre, og forhåbentlig får han revanche og endnu jubelsæson i 2021.

 

 

Nascetta i træningen mod comeback på Jægersro. (Foto: Kim Gudmand)


Nascetta i Rosengårdløb

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

25-09-20: Comeback: Klassehoppen Nascetta fra Bent Olsens stald søger comeback søndag på Jægersro, hvor den er til start i Rosengårdløb over 1.200 m.

Den får selskab af en anden dansktrænet hest, Lost Empire, fra Torben Christensens stald i Århus.

Den lokale Nocentsinkentucky med handicap 89 er favorit til at erobre 1. præmien 124.500 sv.kr. Mountain, handicap 82, er næstfavorit. Nascetta med jockey Rafael Oliveira har haft forskellige problemer og har haft en pause fra løbene. Med et handicap på 80 regnes den i programmet som en mindre chance.

Bettina Andersen-trænede Persona kommer ud med topvægt på 68 kg i et Bronce handicap over distancen 1.200 m.

 


Gert Hansen - 69 år i fuld galop

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

25-09-20:  69 år i galopsporten: Det er måske en dansk rekord, at Gert Hansen 1. november har været aktiv i galopsporten i 69 år.

Tidligere i år rundede Gert Hansen sin 85 års fødselsdag, og han er "still going strong" som medhjælp i stalden hos sin partner Inge-Mette Dejgaard i Klampenborg.

Det er  69 år siden, at Gert Hansen startede som jockey-lærling hos den legendariske træner, Percy Waugh, på Damgården i Klampenborg.

Det var indledningen på en karriere, der indbragte flere derbysejre og i alt 12 klassiske sejre.

Den grå

Far Bell blev hans første derbyvinder i Dansk Derby 1967. Og i 1973 fulgte endnu et højdepunkt, da han sejrede med Flying Drummer i Svensk Derby. I træning hos Vinzenz Vogel blev "den grå" Flying Drummer en stor publikumsfavorit.  - Det er den bedste hest, jeg har redet, udtalte Gert Hansen til heste-nettet.

En tredje publikumsfavorit var Mads Bomstærk, der to gange triumferede i Stockholm Stora Pris. - Den bedste hest, jeg har trænet, lød det fra Gert Hansen.

Vi må heller ikke glemme Kentucky Queen, som Gert red til sejr i Dansk St. Leger i 1984.

Hemmeligheden

"Hemmeligheden" bag succes´en er måske, at Gert Hansen altid har været fit og har holdt sig i form. "Hvis man først holder lange pauser fra arbejdet, kommer man måske ikke i gang igen," sagde Gert Hansen til Galopnyt.dk.

Det er kendetegnende for Gert Hansen, at han er fair og behandler sine heste virkelig godt, så de så vidt muligt undgår at få skader.

Nuværende træner Brian Wilson var i sin tid så godt tilfreds med at være i stalden hos Gert Hansen, at han udtalte, at han egentlig ikke ønskede at være andre steder.

 


Overskud i Dansk Galop

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

24-09-2020: Det kan godt være, at Corona krisen og diverse dopingsager har skabt en krise i dansk galopsport, men rent økonomisk har hovedorganisationen Dansk Galop en god økonomi.

Det fremgik af det årsregnskab, foreningens direktør Peter Knudsen fremlagde på generalforsamlingen forleden. Regnskabet udviste et overskud på 340.969 kr. og en egenkapital på 1.390.665 kr.

Budgettet for 2020 er ligeledes i et lille plus. Det koster 600 kr. at være medlem af foreningen, der især tæller opdrættere og hesteejere foruden loyale støtter.

Den mangeårige hesteejer og organisations medlem, Hans Erik Westerberg, blev valgt som dirigent ved generalforsamlingen, og meget passende blev han senere udpeget som æresmedlem af foreningen. Mange husker Westerbergs eminente hest, Clarion King, og hans samarbejde med den afdøde træner-legende Franz Nutz.

Hans Erik Westerberg er en sand entusiast, der også havde et fint samarbejde med pressen. Jeg husker bl.a. et pressemøde op til sæsonstart, hvor han veloplagt anslog et tema a la filmen "Marx Brothers på Galopbanen"! 

 


Danskejede Irish Prosecutor (IRE) let vinder

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

23-09-20: Øvrevoll  : Danskejede Irish Prosecutor (IRE) kan udvikle sig til at blive en topsprinter. Det håber champion træner Niels Petersen, der velfornøjet kunne følge, hvordan Irish Prosecutor sejrede let onsdag aften på Øvrevoll med staldjockey Carlos Lopez i sadlen.

I opløbet gik hesten sikkert forbi Helle Christensen-trænede Starlight Runner og vandt foran Debbie Dawn (Elione Chaves) og Starlight Runner.

Det er den nordsjællandske storstald JC Organization Aps, der ejer den fine hest. Førstepræmien var 25.625 no.kr.

- Dette er en god hest, som jeg håber vil udvikle sig til at blive en topsprinter. Jeg synes, han gjorde en god præstation i dag, udtalte Niels Petersen til Øvrevolls bane-interviewer.

"Det var også stort at vinde at vinde Stockholm Cup med Square de Luynes. Teamet har gjort en solid præstation," sagde en glad træner.


Hattrick til Kaj Sørensen

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

22-09-20: Århus :  Den jyske succes-træner Kaj Sørensen gjorde rent bord og tegnede sig for et flot hattrick tirsdag på Jysk Væddeløbsbane. Hitman i 2-åringernes stayerprøve indledte Kaj Sørensens sejrs-suite og Alli Cat og Søren Brun fuldendte succes´en.

Tidligere på sæsonen vandt Speedman det jyske derby, Jyllandsløb, og forleden sejrede Speedman på Bro Park, så sæsonen har været et sandt triumf-tog for Kaj Sørensens stald.

I 2-åringernes stayerprøve blev Hitman udfordret af Brunello, men da Brunello ikke kunne holde sin bane i opløbet, kunne Hitman vinde sikkert.

Inden løbet blev Alli Cat sat til salg, men trods en høj vægt sejrede den sikkert med jockey Frederic Salvador. Sluttelig kunne stabile Søren Brun som ventet tage stikket hjem i sidste løb.

Kaj Sørensen har tidligere vundet to løb samme dag, men det er første gang, han noterer sig for et hattrick.

 

 

 

 

 

 

 

Ready Teddy vinder Dansk Derby foran Careless Whisper. På lørdag er Ready Teddy tilbage i Klampenborg. (Foto: Kim Gudman)


Gensyn med derbyvinder Ready Teddy

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

21-09-20: Dansk St. Leger : Der er gensyn med derbyvinder Ready Teddy i Dansk St. Leger lørdag på Klampenborg Galopbane. Over distancen 2800 m. møder derbyvinderen bl.a. derbyets nr. tre, Malekha, der kommer med en frisk sejr fra Dansk Oaks, hoppederbyet.

Malekha rides nu af Oliver Wilson, og træneren Brian Wilson tørster efter at få revanche for 3. pladsen i Dansk Derby.

Lidt, men godt

På Jysk Væddeløbsbane er 2-åringernes stayerprøve på programmet tirsdag. Over distancen 1550 m. dyster tre heste, Hitman, Brunello samt Fool´s Gold.

Et lille udsøgt felt. Alle tre startende forventes at få del i præmiesummen. Til vinderen er der 40.000 kr., mens nr. to får 20.000 kr. og nr.tre 10.000 kr.

Hitman løber med topvægt 59 kg., og er løbets favorit.

 

 


Danskejede Sarookh choksejrede med Oliver Wilson

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

20-09-20: Bro Park: Det er sjældent, jockey Oliver Wilson choksejrer til odds 31,95, men det var, hvad der skete søndag på Bro Park.

I sadlen på Jessica Long-trænede Sarookh sejrede Oliver Wilson sensationelt i Bro Park Sprint Championship til en 1. præmie på 400.000 sv.kr. Det er den danske hesteejer, Kentaur A/S, der ejer Sarookh.

Et andet godt ridt præsterede Oliver Wilson i dagens sidste løb, Lanwades Stud Stakes, med Tante Tove, der sluttede på 4. pladsen bag den britisk-trænede Hateya med Pat Cosgrave. Fjerdepladsen indbragte en præmie på 40.000 sv.kr. til ejeren, Madame Fernandes.

I det indledende hurdleløb, H.M.Drottningens Ærespræmie, sikrede Lone Bager-trænede Jameira sig 2. pladsen til 32.500 sv.kr. foran Bent Olsen-trænede French Warrior, der tjente 15.600 sv.kr. Løbet vandtes af Wontgetfooledagain.

 


Square de Luynes gentog sejren i Stockholm Cup

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

20-09-20: Bro Park: Square de Luynes med den engelske jockey Pat Cosgrave førte fra start til mål i Stockholm Cup og er tilbage i sin rolle som Skandinaviens champion-stayer.

Efter 3. pladsen til Kick On i Marit Sveås Mindeløb sejrede Square de Luynes nu overlegent med 3,5 længder foran Espen Ski. Dansktrænede Learn by Heart tabte ca. 3 længder i starten og måtte nøjes med 7. pladsen, men den viste et godt løb i den hårde konkurrence.

Med førstepladsen tjente Square de Luynes 900.000 sv.kr. til Stald Power Girls i Norge. Triumfen er endnu en fjer i hatten for den danske træner Niels Petersen, der med ekspres-fart styrer mod det skandinaviske træner-championat.

En anden af sæsonens store profiler, Duca di Como, havde tidligere på dagen defileret sejren hjem med jockey Elion Chaves i Nickes Mindeløb. I målet var den syv længder foran nr. 2. Norske Catherine Erichsen træner Duca di Como.

 

Shabbah fører feltet an og er på vej mod sejren med jockey Cornelia Hartsmar. (Foto: Kim Gudmand).


Førte fra start til mål: Shabbah (IRE) flot vinder

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

19-09-20: Den irsk-opdrættede, 7-årige Sea the Stars-søn, Shabbah, førte fra start til mål og sejrede i Klasse I-handicappet på Klampenborg Galopbane.

Jockey Cornelia Hartsmar viste fin pacebedømmelse med den distance-stærke Shabbah, og selvom Talisman kom i en god slutspeed, var sejren sikker. Giuseppe Piazzi måtte nøjes med tredjepladsen.

Både som væddeløber og som avlshingst har Sea the Stars haft stor succes.  Som treåring vandt den seks gruppe 1-løb, bl.a. Prix de l´Arc de Triomphe. Som halvbror til Galileo har den en topafstamning og har også fået mange fine afkom. Bedækningstaksten for Sea the Stars på Aga Khans Giltown Stud i Irland er 1 million kr.

Mathildes første sæsonsejr

Mathilde Lund Johansen sluttede programmet ved at vinde i flot stil med Final Experiment. Fra en plads som sidste hest passerede Final Experiment samtlige konkurrenter og sejrede sikkert.

Hun red blot sin hest i hænderne. "Den ved godt, at når vi kommer ind i opløbet, så gælder det," sagde en lykkelig Mathilde Lund Johansen i vindercirklen. "Det er mit mål at blive professionel jockey."

Det var hendes første sejr i denne sæson, flere vil sikkert følge.

 

 


Derby-Larsen fyldt 75 år

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

18-09-20: Fødselsdag: Tidligere jockey og træner, Ole Larsen, kendt som Derby-Larsen, er her i september fyldt 75 år.

Galopnyt.dk ønsker et varmt til lykke med den halvrunde fødselsdag.

Det er en af galopsportens store profiler, der her kan se tilbage på en karriere, der indbragte 10 derbysejre som jockey, og heraf fem som træner.

Samlet vandt han over 2000 sejre i Skandinavien, Tyskland, Frankrig og Italien. 31 klassiske sejre har han på sin liste som jockey.

Vandt med Manie

Ole begyndte som jockey-lærling hos den svenske træner, Thorwald Nordquist,  i 1959, og i 1966 sejrede han i Svensk Kriterium med Manie.

Men det var med de mange derbysejre, han slog sit navn fast som "Derby-Larsen".

Han indledte et samarbejde med træner Benny Jensen, for hvem han vandt både Dansk og Svensk Derby med Algarve og Dansk og Svensk Derby med Long John.

Senere vandt han Norsk Derby med Fox´s Den og Icecolt.

Da Ole for 40 år siden begyndte som træner, fortsatte han med at tage derbysejre. Egentrænede derbyvindere var Chinatown i både Dansk og Svensk Derby, desuden Fabulous, der vandt Dansk Derby med Klavs Hvid, Russian samt Farandole.

Træner i Frankrig

I fem år var Ole Larsen træner i Frankrig, i Danmark træner i 92 og i Sverige fra 1998.

Samlet trænede han 18 klassiske vindere. Som 70-årig sluttede han som træner i 2015 efter 56 år som aktiv i galopsporten.

En af sønnerne Mark Larsen gik i sin fars fodspor og opnåede ligeledes store resultater. Mark er nu aktiv på Øvrevoll banen.

Ole Larsen støtter nutidens unge jockeys med at afholde Young Riders Championships bl.a. på sine hjemmebaner, Klampenborg og Jægersro.

Da Ole sluttede som aktiv, overtog Dina Danekilde stalden i Skåne, hvor hun har fået fortjent succes.

 


Millionhest debuterer i Klampenborg

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

18-09-20: Klampenborg: Marc Stott-trænede White Heart kostede 1 mill.kr., da Madame Fernande købte den i Deauville i Frankrig. Lørdag får den sin danske debut i et maiden-løb i Klampenborg og må regnes for en god chance.

Spørgsmålet er, om White Heart kan besejre Amazonit fra Bent Olsens stald. Amazonit har haft flere starter og står for tur til at få sin første sejr.

Den tålmodige hesteejer, Flemming Velin, har klassehesten Giuseppe Piazzi til start i et Klasse I-handicap. Guiseppe Piazzi har for nylig rundet en million kr. i samlede præmier og var senest godt gående på en 2. plads. Hvis den fine hest, søn af Galileo, lever op til sit potentiale, har den god chance

.Bent Olsen-duo´en Jubilance og Talisman er klar, hvis Giuseppe Piazzi skulle svigte.

Mundbind

Alle gæster på Galopbanen skal nu bære mundbind, når de ikke sidder på deres plads. Der er gratis mundbind til gæsterne.

Eftiraah med Nicolaj Stott starter søndag på Jægersro. Her ses den efter triumfen i Fyensløb med træner Ann-Charlotte K. Wedsgaard og ejer Villy Nielsen, Stald Søndervang. (Foto: Kim Gudmand)


Chance for dansk derbyvinder i svensk millionløb

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

15-09-20: Bro Park,  den svenske hovedstadsbane i Stockholm, byder igen på storløb søndag.

Årets fineste løb, Stockholm Cup International (Gruppe 3) over distancen 2.400 m, er på programmet, og blandt de startende er den danske derbyvinder, Suspicious Mind, der triumferede i maj i Scandinavian Open i Klampenborg.

Den samlede præmiesum er 1,4 mill. sv.kr., mens 1. præmien er 900.000 sv.kr.

Norsk-trænede Square de Luynes er favorit, men derefter nævnes Suspicious Mind med jockey Eduardo Pedroza i programtipset. Derefter kommer Freestyler og den norske derbyvinder, Privilegiado, der ligesom Square de Lynes trænes af den dominerende træner i Skandinavien, Niels Petersen.

Der er en enkelt dansktrænet hest, Learn by Heart, i feltet. Senest i et løb på Øvrevoll blev den stående i startboksen, da starten gik, og den nåede aldrig op til feltet, så formen synes lidt tvivlsom.

 

 

 

 

 


Overlegen sejr til Queen Rouge

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

13-09-20: Sidste års derbyvinder Queen Rouge er i en klasse for sig selv. Det viste Madame Fernandes superhoppe igen søndag på Bro Park, da den triumferede med jockey Oliver Wilson i Breeders Trophy Mile.

I opløbet tog Queen Rouge afstand til det øvrige felt og vandt helt overlegent med syv længder foran nr. to, Iffany Cross, og For the Roses. Som fjerde indkom dansktrænede  Nokengang, der var i front fra starten af løbet.

Førstepræmien var 400.000 sv.kr., ca 280.000 kr. Det er unge Marc Stott i Århus, der træner Queen Rouge.

Speedman tilbage i toppen

Tidligere på dagen blev det til endnu en flot sejr til de danske farver, da Speedman med Marcos Robaldo var storvinder i Breeders Trophy Consolation til en 1. præmie på 100.000 sv.kr, ca. 70.000 kr.

I målet var Speedman fem lette længder foran Sidney Pearl og Enge Go On. Hermed fik Speedman og  Århus-træner Kaj Sørensen en fortjent revanche for den skuffende indsats i Dansk Derby. Speedman er tilbage i toppen.

 


Rodriquez greb chancen og sikrede sig millionen

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

13-09-20: Det var sort uheld, da jockey Per-Anders Gråberg styrtede på Odense-banen lørdag med In the Mood og beskadigede nakken.

Han måtte derfor melde afbud til ridtet på Ascot Brass, favorit i millionløbet Breeders Trophy Classic på Bro Park i Stockholm.

I stedet engagerede den norsk-danske træner Niels Petersen en anden klassejockey, Martin Rodriquez, til at ride favoritten. Og Martin Rodriquez levede op til tilliden ved at vinde millionen med Ascot Brass med 3,5 længder foran Central Park og den danske derby-toer Careless Whisper, der er staldkammerat med Ascot Brass.

Dermed sikrede Niels Petersen sig ikke mindre end 1.269.740 kr.sv. af den samlede præmiepulje på over 2 mill. sv.kr.!

Niels Petersen synes nu at ligne årets Skandinaviske trænerchampion foran svenskeren Lennart Reuterskild jr.

 

Tre sejre til Nicolaj Stott

Nicolaj Stott hilser Eftiraah ved sejren i Fyensløb (Foto: Kim Gudmand)

Nicolaj Stott viser tre fingre som tegn på, at han har scoret hattrick. (Foto: Kim Gudmand)


3 x Champion Stakes til suveræne Eftiraath

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

12-09-20: Eftiraath gjorde rent bord i provinsens tre Champion Stakes, da den lørdag i suveræn stil sejrede i Odense i Fyensløb med 60.000 kr. til vinderen.

Tidligere har Eftiraath, der har et højt handicaptal på 89, taget stikket hjem i Champion Stakes i Århus og Aalborg. Samlet løber sæson-indtjeningen op i ca. 200.000 kr.

Kvinden bag sejrene er træner Ann-Charlotte K. Wedsgaard, der næste år vil matche Stald Søndervangs Eftiraath i store løb i Klampenborg.

Nicolaj Stott var fint ridende. Ikke alene vandt han med Eftiraath, han "plettede" også med Daurehøj Carlras samt Lady Lee fra den lokale træner Johnny Reimar. Stott indred ved disse tre sejre 103.000 kr.

Jockey på sygehuset

Dagens uheldige jockey var Per-Anders Gråberg, der faldt af hesten In the Mood i en trang situation i opløbet. Han blev ved styrtet ramt i nakken af sin hest og blev liggende i græsset et stykke tid, inden han selv kunne gå tilbage til jockeyrummet. Gråberg havde smerter i nakkeregionen og blev kørt til check på sygehuset.

 


Store penge på spil på Bro Park: Queen Rouge er favorit

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

11-09-20: Der er store penge på spil søndag på Bro Park. I Breeders Trophy Mile er sidste års danske derbyvinder, Queen Rouge med jockey Oliver Wilson, favorit til at erobre 1. præmien på 400.000 sv.kr.

Træner Søren Jensen har to heste med i løbet, Margrethe og Nokengang, mens træner Bent Olsen sender Sankt Peder til start. Margrethe med jockey Elione Chaves regnes også for at have en god chance, men den kan næppe besejre Queen Rouge.

Petersens trio

Dagens bedste betalte løb på Bro Park om ikke mindre end 2,1 mill.sv.kr. kan blive den helt store triumf for den dansk-norske træner Niels Petersen.

Petersens trio, Ascot Brass, den danske derbytoer Careless Whisper samt Kasai, tippes i programmet til at tage de tre bedste præmier. Alene 1. præmien er på 1.058.117 sv.kr.

Her forsvares de danske farver af Bent Olsens to heste, The Maestro/Elione Chaves og New Target, samt Rikke Bondes Springtime Carlras med Nicolaj Stott.

 

 

 

 


Købte heste for 1,3 mill.kr. på åringsauktion

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

11-09-20: En af sæsonens mest vindende hesteejere, 360 grader North Horse Racing, købte flittigt ind fredag på åringsauktionen på York Stutteri i Hørsholm.

Den dyreste af de indkøbte heste var en hoppe, der fik hammerslag ved et bud på 500.000 kr. Sælgere var Joca Stable og York Stutteri. Hoppen er datter af Bated Breath og Mary McPhee.

Yderligere fire heste kostede 800.000 kr., så det samlede indkøb løb op i ca. 1,3 million kr.

En anden af de "store" hesteejere, Lone Kaj-Olsen, der torsdag spenderede 1,1 mill. kr. på et indkøb i Frankrig, fortsatte sine opkøb på York Stutteri. Hun erhvervede for 115.000 kr. en hoppe efter succes-hingsten Appel au Maitre.

Toptræner Bent Olsen indhandlede også fem heste til en samlet pris på ca. 1/2 mill. kr.

Store tilbagekøb

Værten for auktionen York Stutteri fik solgt flere heste til pæne priser, men stutteriet gjorde sig også bemærket ved flere store tilbagekøb for over 2,7 mill. kr. De to dyreste tilbagekøb nåede hver op i bud på 950.000 kr.

Klampenborgs nye træner, Lars Kelp, erhvervede to Al Shamali afkom til i alt 100.000 kr. og fordoblede dermed antallet af heste i  stalden.

Stutteriet Hjortebo fik solgt flere heste til gode priser, og det samme gjorde en anden opdrætter Berner Olsen.

 

 

Nascetta på vej mod sejren i et løb i Klampenborg. Nu har ejeren Lone Kaj-Olsen købt Nascettas lillebror på en fransk auktion. (Foto: Kim Gudmand)


Lone Kaj-Olsen købte "lillebror" for 1.1 milllion kr. i Frankrig

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

10-09-20: Hesteejeren Lone-Kaj Olsen har torsdag foretaget et ny million-indkøb på en fransk auktion. På Arquana Select Sales erhvervede hun auktionens nr. 50 gennem sin agent, Morten Buskop Bloodstock, Nascetta´s et-årige lillebror for 150,000 Euro (eller i dansk valuta: 1.118.340 kr.).

Selv om det er et stort bud, har den danske hesteejer gjort lidt af et ""røverkøb", for da hun i sin tid købte nu 3-årige Nascetta var prisen 520,000 Euro (svarende til 3.876.912 kr.). Og endnu dyrere var et andet medlem af familien, nu to-årige Centrical, som en af verdens største hesteejere, Godolphin, i fjor erhvervede for 750,000 Euro (= 5.591.700 kr.).

Lone-Kaj Olsens nyerhvervelse er søn af Dark Angel og Cladocera. Det er en virkelig tiltalende hest, som man kan se det på en video på Arquana-auktionens hjemmeside.


Grey Flash den "evige" nr. 3

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

10-9-20: Bent Olsen-trænede Grey Flash er stabiliteten selv. I Norsk St. Leger torsdag over 2.830 m. indkasserede skimlen sin fjerde 3. plads på stribe.

I præmier er det blevet til ca. 745.000 kr. i karrieren. Med sin ny jockey Manuel Martinez kom Grey Flash ret tidligt i front - modsat i tidligere løb, hvor hesten har været placeret blandt de sidste.

Grey Flash var med i kampen om sejren, men nå forbi vinderen Hampus G.med jockey Sandro de Paiva samt storfavoritten Wishformore/Carlos Lopez kom den ikke.

Den anden dansktrænede deltager, Fast Companion, sluttede på fjerdepladsen i inderbanen med Jacob Johansen.

Mens Brian Wilson-trænede Fast Companion indløb 19.640 no.kr.,  tjente Grey Flash 29.460 no.kr.

 


Grey Flash og Fast Companion i Norsk St. Leger

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

09-09-20: Grey Flash og Fast Companion er de to dansktrænede heste i Norsk St.Leger torsdag på Øvrevoll.

Løbet er åbent for 3-og 4-årige heste, og mens den lokale favorit, Niels Petersen-trænede Wish for More (Carlos Lopez) som 4-åring løber med 61 kg., kan de to danske 3-åringer nøjes med 57 kg. En forskel, der godt kan mærkes over den krævende distance 2.830 rm.

Bent Olsen-trænede Grey Flash får en ny jockey, idet den rides af Manuel Martinez. Elione Chaves, der normalt er i sadlen på Grey Flash, assisterer nu Tinolo fra Catherine Erichsens stald.

Maria Westmans Fast Companion med hidtil 4 sejre i år rides af Jacob Johansen. Fast Companion trænes af Brian Wilson.

 


Mister Billy Byrnes efter den store triumf

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

08-09-20: Midt i glæden over Malekhas triumf i Dansk Oaks har træner Brian Wilson mistet en af sine lovende heste, Billy Byrnes, der var ejet af assistent træneren Maria Westman.

Billy Byrnes var til start i søndags, men efter en rodet optakt med problemer med startboksene sluttede hesten uplaceret. Nu er Billy Byrnes blevet aflivet efter et uheld.

I alt tjente den 71.700 kr. og tog to sejre i 9 starter.


Genåbning med flere tilskuere udskydes i 14 dage

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

Efter en stigning af antal smittetilfælde i hovedstadsområdet og i Odense udskydes den annoncerede genåbning med flere tilskuere i 14 dage. Det har sundhedsminister Magnus Heunicke bestemt.

I alt er 18 kommuner omfattet af de skærpede restriktioner.

 


Storstald mister tophest

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

07-09-20: Stald Ras har mistet en af sine bedste heste, Reliable Carlras, der er meldt død.

I træning hos Søren Jensen sejrede Reliable Carlras i Dansk Breeders Cup, og den tjente i alt 595.106 kr.

I dag har Stald Ras 12 heste i stalden hos den ny-startede træner, Rikke Rohbach Bonde.

 


Stald Brian Wilson tæt på millionen

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

07-09-20: Efter triumfen med Malekha i Dansk Oaks er Stald Brian Wilson tæt på at runde en million kr. i præmiesum i indeværende sæson.

996.886 kr. står der på præmiekontoen. I 84 starter har stalden taget 18 sejre, og det giver en sejrsprocent på 21 %.

Top-5-listen over danske stalde ser sådan ud:

1. Bent Olsen                   2.445.923 kr.

2. Marc Stott                    2.029.118 kr.

3. Brian Wilson                    996.886 kr.

4. Bettina Andersen            942.644 kr.

5. Søren Jensen                   743.993 kr.

 

 

Malekha redet af Eduardo Prodroza vinder Dansk Oaks foran Havanna Red. (Foto: Kim Gudmand)

Træner-parret Brian Wilson og Maria Westmann med præmier og blomster efter triumfen med Malekha i Dansk Oaks. (Foto: Kim Gudmand)


"Very easy", sagde Pedroza efter Oaks-triumf

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

06-09-20:  "Very easy"  (: - meget let vundet), sagde verdensklasse-jockey´en Eduardo Pedroza efter den sikre triumf med Brian Wilson-trænede Malekha i hoppe-derbyet, Dansk Oaks i Klampenborg.

Allerede inden løbet var Eduardo Pedroza sejrssikker. Under forhånds-snakken i paddocken lød det -  ifølge Brian Wilson - fra Pedroza: "Vi vinder  Dansk Oaks".

Pedroza sendte sin hest frem i opløbssvinget og lagde sig yderst i den bløde bane, der her var bedst at løbe på.

Hermed var sagen afgjort. Ganske let afviste Malekha - ejet af Waleed Zawawi og oprdrættet af Zwicky Racing m.fl. - konkurrenterne. Havanna Red var nr.to foran My Little Sister og den svenske Oaks-vinder Alwaysonmymind, der ikke trivedes på Klampenborgs grønne græs.

For form-træner Brian Wilson var sejren i Dansk Oaks et flot comeback til at vinde klassiske løb.

Ekstrapræmie 

"Jeg skal helt tilbage til Moto-Moonlight og jockey Chris Cordrey i 1994 for at finde en vinder fra min stald i Dansk Oaks," sagde Brian Wilson, der også vandt Derby med Mongolian Knight både som jockey og træner, til bane-intervieweren

"Næste start for Malekha er Dansk St. Leger. Jeg er meget lettet over, at Malekha vandt, nu hvor den måtte nøjes med 3. pladsen i Dansk Derby," tilføjede Brian Wilson.

Vinderpræmien blev på 175.000 kr., idet Malekha som danskejet fik en ekstra præmie som bedste danskopdrættede hest. Det er Zwicky Racing, Filip Zwicky Racing Aps., der har opdrætet Malekha.

 

 

My Jamil vinder Dansk Kriterium foran Palm Springs. (Foto: Kim Gudmand).


My Jamil gav Bettina et flot gennembrud

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

06-09-20: Med en sikker sejr med My Jamil med jockey Jacob Johansen i Dansk Kriterium fik træner Bettina Andersen et meget flot gennembrud.

Med en mindre stald har Bettina Andersen sammen med sin medarbejder, tidligere championjockey Kim Andersen, skabt fine resultater, men med Berner Olsens opdræt My Jamil strøg stalden helt til tops.

Den svensk-trænede forhåndsfavorit, hidtil ubesejrede Palm Springs, nåede frem til en god 2. plads, men fik aldrig et ideelt løb fra yderste startspor.

Ny avlshingst

Da endnu en Bettina Andersen-trænede hest, Sandastic, samtidig blev en fornem vinder af Hesteejerforeningen Racing Bowl med Josefin Landgren tidligere på dagen, kunne det ikke være bedre.

My Jamil er efter en ny avlshingst Al Shemali, der har flere afkom med på åringsauktionen 11. september på Stutteriet York i Hørsholm.

 

 


Åbner op for flere tilskuere

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

05-09-20: I næste uge er det igen muligt at gå til væddeløb på danske trav-og galopbaner.

Det er konsekvensen af en ny beslutning i regeringen. I forvejen har der været mange tilskuere til Superliga kampe, men nu følger andre sportsbegivenheder trop.

For banerne betyder det en kærkommen ekstra indtægt fra billetafgifterne.

 


Svensk-trænet favorit i Kriterium

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

04-09-20: Produce Stakes-vinderen Palm Springs er favorit til at løbe med sejren i Dansk Kriterium søndag på Klampenborg Galopbane.

Palm Springs kommer fra Nina Lindberg Lensvigs formstald i Skåne. Med top-jockey j Per-Anders Gråberg er der lagt op til en ny triumf.

Der er 150.000 kr. til vinderen.


Alwaysonmymind og Oliver Wilson i top i Dansk Oaks

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

04-09-20: Mens jockey Oliver Wilson og træner Marc Stott måtte nøjes med 5. pladsen i Dansk Derby med Honour Code, kan parret i stedet vinde hoppernes derby, Dansk Oaks, med Miga Horses´ Alwaysonmymind søndag i Klampenborg.

Præmieniveau´et er i den lave ende med 150.000 kr. til vinderen, men prestigen og æren ved en sejr i Dansk Oaks er stadig intakt.

I den svenske udgave af hoppederbyet på Jægersro var Alwaysonmymind i top og vandt sikkert med 3 længder foran Havanna Red, der også er til start søndag.

Derbyets nr. tre, Malekha, med den internationale gæste-jockey Eduardo Pedroza kan måske udfordre Alwaysonmymind. Træner Brian Wilson er inde i en fin sæson, og en klassisk sejr ville sætte prikken over i´et.

Pedroza er jo jockey´en, der i fjor vandt Svensk Derby med Red Cactus.

Underlaget græs kan være til Malekhas fordel, idet Alwaysonmymind og Havanna Red især trives på dirttrack´en på Jægersro.

En spændende outsider er klassefyldte Nascetta, der blev taget for doping for nylig. Da B-prøven endnu ikke foreligger, kan Bent Olsen-trænede Nascetta godt starte. Den lange distance i Oaks er dog måske for krævende for den speedige hoppe.

 

 

 

 


God 4. plads til Tassmania

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

03-09-20: Det blev til en god fjerdeplads for den dobbelte Guineas-vinder, Tassmania, torsdag på Øvrevoll ved Oslo, hvor den deltog i Giant Sandmans Cup over 1.600 m.

Tassmania faldt ned blandt de sidste, men ind på den lige bane kom den frem i inderbanen og var med i kampen om de første pladser. Til slut måtte Tassmania med Malin Holmberg dog slippe taget, og den blev en tæt nr. 4 til vinderen Valence og Match Maker, der bar løbets topvægte på 65 og 66 kg., og Sea Race med 61 kg.

Som yngste deltager løb Tassmania med 56 kg, og den slap fint fra mødet med de ældre klassehopper. Fjerdepræmien var på 10.000 no.kr.


12-årige Jumeirah storvinder i Gøteborg

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

02-09-20: Det blev dansk sejr i hurdleløbet "Lindarængen Memorial" i Gøteborg, da den 12-årige danske galophest Jumeirah triumferede over distancen 3800 m.

Med Henrik Engblom i sadlen var Jumeirah storvinder og sluttede 14 længder foran Point Taken. Jumeirah, der med 1. præmien på 21.456 kr. nu har indløbet lige knap 1 million kr., trænes i Aalborg af Lone Bager og ejes af Anders Bager.

Træner Bent Olsen gæstespillede med French Warrior i løbet forinden, og efter en god præstation indkom French Warrior med Henrik Engblom på 2. pladsen over distancen 3200 m. Early Voice var her sikker vinder - 16 længder foran konkurrenten.


120 åringer til salg i Hørsholm

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

Den 11. september er der åringsauktion, Scandinavian Open Yearling Sale, på York Stutteri i Hørsholm.

120 åringer skal under hammeren. Auktionen foregår i lyset af Corona krisen, og der er kun begrænset adgang til Stutteriet York.

For nylig blev der afholdt en auktion over travheste på samme adresse, og det forløb uden problemer.

Ikke uventet møder Stutteri Hjortebo med et stort antal åringer, men også York Stutteri og Berner Olsen er godt repræsenteret. Priserne på de mest lovende åringer kan nemt nå op i 500.000 - 600.000 kr.

 

 

 

 

 


Tassmania til Norge

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

(02-09-20): Efter flere løb over lang distance, bl.a. Derbyet, vender Dean og Mette Olsens Tassmania tilbage til miler-distancen 1.600 m torsdag på Øvrevoll ved Oslo. Med Malin Holmberg i sadlen er Tassmania til start i Giant Sandman Cup med en 1. præmie på 62.500 no.kr.

Mens Tassmania vurderes til handicaptallet 81, er Matchmaker og Cockney Cracker i toppen af listen med 89. Valence er på 88, Sea Race og Anachronist vurderes til 84, mens Unrivalled Beauty og We got the Boss er på 83.

Træner Helle Christensen gæstespiller med 3-årige Bambino og Srew Box Carlras i et handicap over 2.400 m., hvor der er 30.000 no. kr. til vinderen

 


Endnu en hest er testet positiv

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

01-09-20: Endnu en dansktrænet galophest er testet positiv for  doping med stoffet koffein.

Det er North Bay Sunrise(IRE), der efter sejren i Aalborg 21. juli blev taget med doping. Det oplyses af Statens Veterinære medicinske anstalt i Uppsala i Sverige. B-prøven skal nu testes på et udenlandsk laboratorium, oplyser direktør Peter Knudsen i Dansk Galop.

Det skal nu nærmere undersøges, hvordan North Bay Sunrise er blevet dopet. Hesten trænes af Lea Olsen i Århus.

Hun er datter af træner Bent Olsen, der selv for nylig har fået taget to heste med doping,  Learn by Heart og Nascetta. De havde også fået stoffet koffein.

 

 

 


Alwaysonmymind i Dansk Oaks

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

31-08-20: Miga Horses´ Alwaysonmymind topper Rankningen til hoppernes Derby, Dansk Oaks, om 300.000 kr. søndag i Klampenborg.

Med Oliver Wilson i sadlen undgår Marc Stott-trænede Alwaysonmymind ikke at blive favorit over distancen 2.400 m. Den er vurderet til handicaptallet 85.

Tidligere har Alwaysonmymind sejret i Svensk Oaks.

De næste i Rankningen er Havanna Red 83, Malekha 81, Nascetta 80 samt I Rely 78.

Derefter er der et stykke ned til de næstfølgende hopper: Sea the Shadow, My Little Sister samt Tiger´s Carlras, der alle er på 74.


Tætte opløbskampe: Tre danske sejre på Bro Park

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

(30-08-20): Det blev til tre danske sejre søndag på Bro Park. Alle tre sejre til trioen Tante Tove, Screw Box Carlras og The Maestro kom i hus efter fineste finishridning af Oliver Wilson med Tante Tove og Screw Box Carlras samt Elione Chaves med The Maestro.

The Maestro, sjette i Dansk Derby, sluttede af med at tage sit livs første sejr i Bro Park Classic over 2.400 m. Den kom i en flot finish og vandt efter kamp med hoved foran Senechal.

Førstepræmien til ejeren Ole Torkdahl var 150.000 sv.kr. eller 105.000 kr. The Maestro trænes af  Bent Olsen, der desuden fik Sankt Peder ind på 4. pladsen til Espen Hill og derbyvinder Master Bloom. Susanne Springer har nyligt erhvervet Sankt Peder, der nu tjente 19.920 sv.kr. til sin ny ejer.

Doping-prøvet

Man bemærkede, at The Maestro blev dopingprøvet efter sejren. Træner Søren Jensen fik sejren i SM for Sprinters, da Tante Tove vandt med formjockey Oliver Wilson med hals foran Ramone. Førstepræmien var 124.000 sv.kr. eller ca. 86.000 kr.

Oliver Wilson bragte også Helle Christensen-trænede Screwbox Carlras til sæsonens første sejr i 11 starter. Dommerkendelsen lød på "vundet efter kamp med kort hovede".

 


- men "Minderne har man da lov at ha´"

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

30-08-20: - men "Minderne har man da lov at ha´"

Sådan lød det fra "margarine-dronningen" Johnny Vang-Lauridsen, Stald Alfa, da hun i 1984 i "Fuldblod" mindedes sin tophest Wellcome, der var kommet ulykkeligt af dage.

Og med de samme ord kan vi i dag mindes Johnny Vang Lauridsen, som nu er død. "Margarine-dronningen", som hun kaldtes, var en af de helt store hesteejere på Klampenborg Galopbane og opnåede flere triumfer med sine mange heste.

Når vi mindes Johnny Vang Lauridsen, husker jeg hendes ukuelige fighter-vilje og ægte sejrsglæde, når hun jublende tog imod sine heste i vindercirklen. Hun var en virkelig entusiast.

Inden for margarine-branchen udkæmpede hun nærmest "heroiske kampe" med sine udenlandske konkurrenter.

Det var som om, hun overførte sine kampånd til hestene, som hun ofte selv opdrættede på Stutteri Grønvang.

Succes´en kom sent, men så begyndte vinderhestene at komme i en lind strøm:  Miss Butterfly, 7. maj, Lindoro, Minnesota, Tre Fontane, Brother Chris, senere Breeders Dream og hendes eget opdræt Wellcome, der bl.a. vandt Pokalløb, Ædle Hesteavls 125 års Jubilæumsløb og Tuborgmesterskabets II. afdeling.

"Selv om man som hesteejer oplever store skuffelser, så kommer man videre ved at have den basisindstilling, at der altid er et næste løb," sagde hun til Nick Elsass i Fuldblod.

Hun efterlader sig to sønner, Christian og Jens, der også er interesseret i galopsporten.

"Æret være hendes minde".

 

 

 


Doping-sager giver et dårligt renomme

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

29-08-20: Kommentar: Fredag var der "normal" praksis i Stald Bent Olsen i Klampenborg. Nascetta skulle træne, inden en eventuel start om en uge, hvor den er meldt i hoppederbyet Dansk Oaks.

Der skulle også tages afsked med to heste, Prince Charming og Lea, der er solgt til svenske ejere på Jægersro. Men så sprang "bomben". Det blev meddelt, at Nascetta var dopet med koffein ved sejren på den svenske derbydag 12. juli. Ligesom det var sket med staldkammeraten Learn by Heart i et løb på Bro Park.

Samtidig blev Nascetta udelukket fra deltagelse i løbene indtil videre, mens man afventer resultatet af B-prøven, der bliver testet i et laboratorium i Frankrig.

Man kunne knap tro det. Endnu en dopingsag havde ramt stalden, der rummer 50 heste.

Tilliden smuldrer

Men et er, hvordan man oplever det i stalden, noget helt andet er, at disse dopingsager giver galopsporten et dårligt renomme. Tilliden til, at hestene ikke får forbudte stoffer, er efterhånden ved at smuldre.

Kan spillerne have tillid til, at hestene konkurrerer under samme vilkår?

Som vi tidligere skrev, er dopingsager den rene gift for galopsporten. Kontrollen må strammes gevaldigt op, uventede inspektioner i staldene og deres medicin-skabe samt endnu flere dopingprøver må indføres prompte.

Det er selve galopsportens fremtid, der er på spil. De relevante myndigheder må træde i karakter og vise sig opgaven voksen. Ellers kan det gå helt galt.

 


Nascetta var dopet på Jægersro

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

(28-08-20): For nylig viste det sig, at Learn by Heart i Bent Olsens stald i Klampenborg var dopet i et løb på Bro Park d. 29. juli med koffein. Nu er endnu en Bent Olsen-trænet hest Nascetta blevet taget med det samme doping-middel koffein i et løb på Jægersro den 12. juli.

Herefter har Nascetta fået startforbud. I løbet på Jægersro tjente Nascetta en 1. præmie på 178.800 kr. Efter at A-prøven var positiv, er B-prøven blevet sendt til et laboratorium i Frankrig. Hvis B-prøven også er positiv, må Nascettas præmie anses for at være tabt.

Koffein er et opkvikkende stof. Desuden blev det konstateret, at teofylin også fandtes i prøven. Det er et stof, der har en nedbrydende effekt på koffein.

Samme kombination af koffein og teofylin fandtes hos Learn by Heart, der nu er begyndt at deltage i løbene igen, efter at en C-prøve var negativ.

Koffein findes ikke blandt de midler, der bruges til at behandle heste. Derimod er det velkendt blandt stoffer til behandling af mennesker.

Såvel Learn by Heart som Nascetta ejes af Lone-Kaj Olsen, der har ofret flere millioner kr på at købe de to heste i udlandet. De har en topafstamning, idet Frankel, verdens bedste galophest, er far til Learn by Hearty, mens stjernehingsten Dubawi er far til Nascetta.

 

 

 

 

 

 


Flot comeback af Gentleman Jack

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

27-08-20: Den 9-årige Gentleman Jack fik et flot comeback med jockey Oliver Wilson torsdag på Jysk Væddeløbsbane ved Aarhus. Som tidligere dobbelt Fyensløbsvinder har Gentleman Jack, der trænes af Tina Mortensen, et godt renomme, og nu er den tilbage i toppen.

Championjockey Oliver Wilson sejrede desuden med Marc Stott-trænede Novicell, der førte hele vejen. Melissa Vesterholm var jublende lykkelig efter sejren i Ritmester Frigaards Mindeløb med Torben Christensen-trænede Snatty Dancer, som hun har et særligt forhold til. Forleden i Aalborg tog Melissa sin første sejr nogensinde, og nu fulgte altså vinder nr.to.

 

 

 

Indgangene til det nye staldanlæg på Galopbanen. (Foto: Kim Gudmand)


Nyt stald-anlæg på Galopbanen

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

27-08-20: Nye stalde i Klampenborg har længe stået højt på ønskeseddelen på Galopbanen. Og nu ser det omsider ud til at skulle lykkes, at man får ca. 40 nye stalde: tæt på paddock´en er et nyt fint staldanlæg ved at rejse sig.

Der er dog endnu et stykke vej tilbage, inden de første heste kan komme ind i staldene. En del byggerod præger området, og der går nok flere måneder, inden byggeriet er færdigt.

 


Derby-femmer Honour Code aflivet

 

Af Kim Gudmand

 

(26-08-20): Derbyets nr. 5 Honour Code er blevet aflivet efter et trænings-uheld. I sin korte karriere startede Honour Code fire gange. Den sejrede bl.a. i Derby Trial og sluttede på femtepladsen i Dansk Derby. I alt indtjente den 91.000 kr. i træning hos Marc Stott i Århus.


The Maestro i Bro Park Classic

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

25-08-20: Bent Olsen-trænede The Maestro søger revanche for sjettepladsen i Dansk Derby, når den på søndag er blandt favoritterne i Bro Park Classic i Stockholm.

The Maestro må i et løb over 2.400 m (derbydistancen) kunne være med i kampen om 1. præmien på 150.000 sv.kr. Efter derbyet måtte den sys af dyrlægen, da den havde slået sig undervejs.

Træner Søren Jensen sender Tante Tove ud i SM for Sprinters. Fra det det yderste spor 8 kan det måske blive svært at nå helt frem og tage 1. præmien 124.500 sv. kr.

Flere andre dansktrænede heste, bl.a. Sankt Peder i SM Classic og Amazonit i Amacita løb, kan blive spændende at følge. Sankt Peder er på en stor opgave, idet den møder derbyvinder Master Bloom.

 

 

 


Sælger millionhoppen Silverstone

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

24-08-20:  Hesteejeren Kjeldbjerggaard har solgt Silverstone til BS Racing. I træning hos Bent Olsen har Silverstone indløbet 1.035.000 kr. og bl.a. triumferet i hoppederbyet Dansk Oaks.

Millionhoppen er stadig opført med Bent Olsen som træner, men den ventes at fortsætte karrieren i Norge.

 


Tog sin 13. derbysejr med Whispering Ocean

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

23-08-2020: Championtræner Niels Petersen kunne glad og stolt juble over sin 13. skandinaviske derbysejr med Whispering Ocean i Norsk Derby søndag på Øvrevoll ved Oslo.

Mesterjockey´en Carlos Lopez med Whispering Ocean var favorit, og ned gennem opløbet duellerede han med træner Wido Neuroths næstfavorit Jet Action. Der var dog aldrig tvivl om udfaldet: Whispering Ocean var den bedste.

Blev opereret

Niels Petersen til Norsk TV: "Det er specielt at vinde derbyet. Historien om Whispering Ocean (FR) er, at den kom til skade, da den i fjor kom løs. Den måtte efterfølgende opereres, og hesten kom først til start i maj. Whispering Ocean er kun i begyndelsen af sin karriere.

Duellen med Jet Action var  morsom at følge og blev jo heldigvis vundet af Whispering Action. Jockey Carlos Lopez var i fin form på derbydagen, hvor han bl.a. også sejrede med Kick On," sluttede Niels Petersen.

Lopez vandt fem løb

Hans heste vandt fem af dagens storløb, Wish for More, Face of Energia, Kick On, Herewegodandy samt Whispering Ocean i derbyet. Alle fem heste blev redet af Carlos Lopez.

De to dansk-trænede derbydeltagere, Grey Flash og Prine Valiant, levede op til forventningerne og blev tredje og femte over mål. Bent Olsen-trænede Grey Flash tjente 138.120 no.kr. - hvilket svarer til 97.125 danske kr., mens Prince Valiant indløb 57.550 no. kr. til træner Marc Stott og ejeren Madame Fernande.

Søren Jensens fine hoppe Margrethe blev en god nr. to i Erik O. Steens Memorial. Den tjente 78.750 no.kr., hvilket svarer til 55.377 kr.

 

 


Prinsesse Kia til Søren Jensen

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

22-08-20: Foruden Margrethe har træner Søren Jensen endnu en starthest Prinsesse Kia søndag på derbydagen på Øvrevoll ved Oslo.

Hesten er blevet solgt til Beatrice Marsing, der har sendt hoppen i træning hos Søren Jensen. Tidligere var Prinsesse Kia hos træner Bent Olsen, der havde meldt den til start i 5. løb på den norske derbydag.

Umiddelbart har Margrethe den bedste vinderchance af de to Søren Jensen-trænede heste. I Erik O. Steens Memorial over 2400 m. er Margrethe blandt favoritterne til at erobre 1. præmien på 157.500 no.kr.

Frankel´s Kiss vinder overlegent foran Granello. (Foto: Kim Gudmand)


Frankel´s Kiss gav opvisning

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

(22-08-20): Frankel´s Kiss gav opvisning lørdag i et 2.400 m-løb i Klampenborg, hvor den var fuldkommen overlegen vinder for jockey Martin Rodriquez. Granello og Sea the Shadow fulgte på de nærmeste pladser.

Med verdens bedste galophest, ubesejrede Frankel, som fader, har Frankel´s Kiss høj klasse. Ejer og træner Flemming Velin håber da også, at Frankel´s Kiss kan komme til start i næste sæsons Scandinavian Open.

Franz Nutz´ Memorial gav en flot sejr til Love at First Sight fra træner Brian Wilson, der også tog stikket hjem i det indledende løb med Lady´s Choice.

 

 


Oliver Wilson til Norge fredag

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

21-08-20: For at overholde karantænebestemmelserne i forbindelse med Covid-19 epidemien er jockey Oliver Wilson taget til Oslo allerede fredag. Han rider dermed ikke i løbene lørdag på Klampenborg Galopbane.

Hvis Oliver Wilson ikke er i Norge inden midnat, kan han ikke komme ind på Øvrevoll banen søndag til Norsk Derby. Dette ifølge karantæne bestemmelserne.

Jockey Andreas Tapia Talbak vikarierer på de heste, Oliver Wilson skulle have redet i Klampenbrog. Foruden Prince Valiant i Norsk Derby rider Oliver Wilson den norske derbyvinder Privilegiado i Marit Sveås Mindeløb samt Margrethe i Erik O. Steens Memorial.

Klampenborg-trænerne Bent Olsen, Bettina Andersen samt Søren Jensen er underlagt samme bestemmelser som Oliver Wilson.


Åbent Norsk Derby

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

(20-08-20): Ligesom Dansk Derby tegner Norsk Derby utrolig åbent med mange vinderchancer.

Succes-træneren Niels Petersen har 12 derbysejre på sit CV, og han har også feltets højest handicappede hest, Whispering Ocean, der rides af Carlos Lopez. I Norsk Derby Trial sejrede Whispering Ocean efter en fin slutspurt foran Jet Action, der trænes af "derbykongen" Wido Neuroth. Ikke færre end 20 gange har Wido Neuroth trænet en skandinavisk derbyvinder. Alene på Øvrevoll har han noteret sig for 1.100 sejre.

En tredje favorit er Grey Flash, der i generalhandicappet er på en delt 2. plads med Jet Action med tallet 83. Whispering Ocean topper med 84.

Grey Flash "leverer altid varen" med bl.a. en 3. plads i Svensk Derby. Den har indløbet 620.866 kr. og har i træningen viste fine takter inden starten i Norsk Derby. Grey Flash trænes af Bent Olsen, der er noteret for tre derbysejre i Danmark og Sverige, men endnu ingen i Norge.

Blandt de næste må nævnes Madame Fernandes Prince Valiant (Ire) fra unge Marc Stott på Jydsk Væddeløbsbane. Han overraskede med Allways on my Mind i Svensk Oaks og lurer med en ny choksejr.

 

 


Galophest mistede jockey, men fuldførte løbet

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

(19-08-20): I et løb på Bro Park ved Stockholm onsdag mistede Bear Wells sin jockey Martin Rodriquez i startmomentet, men uanfægtet deltog hesten alligevel i løbet. Den potentielt farlige situation gav ingen problemer, og i målet var Bear Wells "nr.to" til Beach Road.

Heldigvis slap Martin Rodriquez uden gener, og han var i sadlen allerede i det følgende løb.

Dansktrænede Astron kunne i et Breeders Trial løb besætte en pæn fjerdeplads efter et fint ridt af jockey Nicolaj Stott.

Uden løn

Bag kulisserne på Bro Park blev det offentliggjort, at Jan Ohlsson var blevet ansat som ny midlertidig direktør i Svensk Galop. Han afløser den hidtidige direktør Fredrik Reuterskiøld, der har fungeret et par år.

Svensk galopsport står over for en række økonomiske udfordringer, bl.a. forårsaget af de nye Coronatider og øvrige økonomiske forhold. I den forbindelse bemærkes det, at den ny, midlertidige direktør er ansat uden løn.

 

 

 


Learn by Heart fin i træningen

 

 Af Jens Erik Holdgaard

 

(18-08-20): Millionhesten Learn by Heart var fin i træningen mandag hos træner Bent Olsen i Klampenborg, og efter forskellige uheld er hesten nu klar til Marit Sveås Mindeløb over 1800 m. søndag på Øvrevoll.

Her er forhånds-favoritterne Square de Lynes, der årsdebuterer med jockey Pat Cosgrave, og Elkær Stutteris Kick On, der har imponeret med to sejre. I handicappet vurderes de til 98 og 95, mens Learn by Heart er sat til 91.

Førstepræmien er 600.000 no.kr. eller lidt mere end i Norsk Derby.

Træner Niels Petersen har foruden Square de Leynes og Kick On tilllige den norske derbyvinder Privilegiado med jockey Oliver Wilson til start. Pivilegiado har fået tallet 92. Der er lagt op til et forrygende væddeløb.

 

 

 


Niels Petersen kan få derby-"jackpot"

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

(18-08-20): Den danske træner på Øvrevoll ved Oslo, Niels Petersen, kan få "jackpot" i Norsk Derby søndag. Med Whispering Ocean, vinder senest af Norsk Derby Trial, og staldkammeraterne Native Star samt Ugotthelook tippes han i programmet til at erobre de første pladser i derbyet.

Alene til vinderen er der en præmie på 575.500 no.kr. I  sadlen på Whispering Star er Carlos Lopez, der tidligere i år har vundet Svensk Derby med Niels Petersen-trænede Bullof Wall Street, og som var nr.to med samme stalds Careless Whisper i Dansk Derby.

Foruden trioen fra Niels Petersen nævnes i programtipset træner Wido Neuroths Jet Action. Først længere nede i rækken kommer de dansktrænede Prince Valiant, tredje i Norsk Derby Trial, samt Grey Flash, der er næsthøjest handicappede med tallet 83. Højest handicappede er Niels Petersens favorit Whispering Ocean.

Med en samlet præmiesum på 1.370.232 no.kr. topper Niels Petersen trænerlisten på  Øvrevoll.


Bent Olsen med 10 heste på norsk derbydag

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

(16-08-20): Championtræner Bent Olsen sender 10 heste til start søndag på den norske derbydag   på Øvrevoll.

Anført af Grey Flash og Never Gone i Norsk Derby kommer der følgende Bent Olsen-trænede heste til start: Prinsesse Kia, Mintaka, Talisman, der var nr. 4 i lørdags i Aalborg, Acapello, Prinsesse Kia, Learn by Heart, Double Two og Silverstone.

Bent Olsen har sejret i Dansk Derby to gange og i Svensk Derby en gang, men endnu ikke i Norsk Derby. I år er chancen der, idet feltet ikke synes at have tidligere tiders kvalitet.

Prince Valiant

Træner Marc Stott har Madame Fernandes Prince Valiant med i norsk derby, mens Søren Jensen har formhesten Margrethe til start. Århus-træneren Birgitte Nielsen kommer med Prime Red i Polar Cup, hvor Bettina Andersen-trænede Sandtastic også er blandt deltagerne.


Rival Son (GB) døde efter løbet

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

(16-08-20): Jockey Per-Anders Gråberg måtte stoppe sin ridning på Rival Son (GB) i opløbet i 3. løb søndag på Gøteborg Galopbane, da hesten havde trådt forkert. Kort efter blev blev det konstateret, at Rival Son (GB) ikke kunne reddes, og den blev aflivet.

Knap 60.000 sv.kr. havde hesten indtjent, og bl.a. vandt den 2 løb i træning hos Catharina Vång på Bro Park.

 


Eftiraath storvinder i Ålborg

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

15-08-20: Hesteejereren Stald Søndervang gjorde et heldigt køb, da man erhvervede nu fem-årige Eftiraath i England for 4.000 pund, ca. 34.000 kr. Lørdag sejrede Efitiraath i flot stil i Ålborgs største løb, Champion Stakes, med jockey Nicolaj Stott. Førstepræmien var 55.000 kr., og Eftiraath - trænet af Ann-Charlotte K. Wedsgaard - sigter på nye store løb, bl.a. Tortue Efterårshandicap i Klampenborg.

Nicolaj Stott vandt også med Daurehøj Carlras, der har gjort flot comeback i år. Anne-Mette Højfeldt har gjort et flot arbejde med Daurehøj Carlras, der har gode evner, men som har været længe væk fra løbene.

 


Grey Flash i Norsk Derby

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

(14-08-20): Bent Olsen-trænede Grey Flash (USA) synes at have en god chance i Norsk Derby 23. august på Øvrevoll. Den gråskimlede hest var tredje i Svensk Derby bag Bullof Wall Street og Yoker.

Bent Olsen starter også Never Gone, mens Marc Stott har Prins Valiant med i det  store løb.

Starlisten:

1. Prins Valiant

2. Whispering Ocean

3. Never Gone

4. Grey Flash

5. Native Son

6. Neridiana

7. Monsieur Vic

8. Juvenile Deliquest

9. Power Play

10. Possesion

11. Sea Monster

12. Ugotthelook

13. Cardhu

14. Jet Action

15. Nordic

Grey Flash står distancen 2.400 m. og er testet i krævende konkurrence. Højest handicappede hest Whispering Ocean, vinder Norsk Derby Trial, med 84 kg., mens Grey Flash og Jet Action er på 83.

 


Hvem er Skandinaviens bedste miler?

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

(13-08-20): Hvem er Skandinaviens bedste miler? Det spørgsmål får man sikkert svaret på i Marit Sveås Mindeløb over distancen 1800 m d.23. august på Øvrevoll ved Oslo.

Den samlede præmiesum er 1.076.000 no.kr. med 600.000 no.kr. til vinderen.

Blandt de foreløbige anmeldte er de to Niels Petersen-trænede Square de Luynes samt Stutteri Elkærs import fra England, Kick On. Desuden ventes King David fra Marc Stotts succes-stald at komme til start.

Højest handicappede er Square de Luynes med 98, mens Kick On og King David begge vurderes til tallet 95.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Screwbox Carlras slået i fotofish i Oslo

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

13-08-20: Screwbox Carlras med lærlingen Nora Hagelund Holm blev besejret med næse i en fotofinish torsdag på Øvrevoll ved Oslo. Det var Silky Road, der akkurat kom foran Helle Christensen-trænede Screwbox Carlras. Andenpræmien beløb sig 31.250 no.kr.

Senere på aftenen kunne Klampenborg-træneren Helle Christensen notere sig for en ny 2. plads med Tool Box Carlras, der var klart slået af Topas Royal. Med 2. præmien på 31.250 no.kr. har Tool Box Carlras nu tjent 113.313 no.kr. i indeværende sæson til ejeren, Firma Helle Christensen.


Olivers store dag: Fire sejre og triumf i Championship

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

12-08-20: Det kunne næsten ikke være bedre: form-jockey Oliver Wilson sejrede onsdag på Jægersro i fire løb, var desuden nr.to og tog stikket hjem i jockey-turneringen Ole Larsens Young Riders Championship for fjerde gang.

Det var flot ridekunst, som Oliver Wilson præsterede - både med perfekte afventende løb for så at komme frem i opløbet samt stærk finishridning.

Han indledte med at dirigere Zamson Zaid først over mål, overraskede derefter med at vinde med Toshaway til odds 10,30, var nr. to med Two-Eye Jack og sluttede af med to sejre med War Hawk og Fast Companion, der trænes af Olivers far, Brian Wilson.

I de tre finaleløb i Ole Larsens Young Riders Championship vandt han to af løbene og var desuden en gang nr. to. Det indbragte  den fjerde sejr i jockey-turneringen.

 

 

 


Oliver Wilson til Ole Larsen Young Riders Championship

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

11-08-20: Efter sit fornemme hattrick på Derbydagen søndag på Klampenborg Galopbane er Oliver Wilson til start onsdag middag på Jægersro. 

Bl.a. er Oliver Wilson med i de tre finale-løb af Ole Larsens Young Riders Championship og rider også sin far, Brian Wilson-trænede Fast Companion i et af de andre løb.

Selv om Oliver Wilson måtte nøjes med 5. pladsen med Honour Code i Dansk Derby, brillerede den unge jockey med et sjældent hattrick med King David i Pokalløb, Queen Rouge i Fawzia Stakes samt My Little Sister i Derby Consolation. Disse tre sejre indbragte hesteejerne 290.000 kr.

 

 


Captain America døde efter løbet i Klampenborg

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

10-08-2020: Det var stegende varmt på derbydagen på Klampenborg Galopbane. Efter Sprint Cup blev den norsktrænede Captain America dårlig, idet den var dehydreret. Senere fik den tarmslyng og kom på Dyrehospitalet, men selv om lægerne gjorde alt, hvad de kunne for at redde den fine hest, var det forgæves, og Captain America døde.

I sin fornemme karriere tjente Captain America 2.398.707 no.kr., og i træning hos Annika Bye Hansen på Øvrevoll vandt den 17 løb. I Sprint Cup sluttede Captain Amerika som nr. 8 og næstsidst.

 

 

 

Så langt er Ready Teddy foran konkurrenterne i Dansk Derby. Careless Whisper (blå-hvid hue), Malekha (rød hue) og favoritten Silent Night (gul hue) slutter på pladserne nærmest Ready Teddy). (Foto: Kim Gudmand)


Derbyvinder op i trænertoppen

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

10-08-20: To trænere, derbyvinder Jessica Long og Nina Lindberg Lensvig i Skåne i Sverige, er flittige gæster i Klampenborg og vinder det ene storløb efter det andet. Galopnyt.dk kan nu offentliggøre, hvor stor en indtjening de to trænere har haft totalt i år på danske og svenske baner.

Omregnet til dansk valuta har Jessica Longs heste indløbet 1.319.934 kr., mens Nina Lindberg Lensvig er noteret for 835.512 kr.

Til sammenligning topper Bent Olsen den danske liste med:

1. -   Bent Olsen  2.068.319 kr.

2. -   Marc Stott  1.873.834 kr.

3. -   Brian Wilson  709.476 kr.

4. -   Bettina Andersen  657.505 kr.

5. -   Søren Jensen  522.505 kr.

 

 

 

Ready Teddy passerer målet som en suveræn vinder af Dansk Derby. (Foto: Kim Gudmand)


Odds-bombe i derbyet: Abba-Bennys Ready Teddy fin derbyvinder

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

(09-08-20) Det var en sand odds-bombe, jockey Shane Karlsson og træner Jessica Long leverede med Ready Teddy i Dansk Derby søndag på Klampenborg Galopbane. Efter føring fra start til mål sejrede Benny Anderssons Ready Teddy til vinder-odds 23,97 foran Careless Whisper og Malekha.

Storfavoritten Silent Night fik et perfekt løb, men den måtte nøjes med fjerdepladsen før Honour Code. "Silent Night fik et fint løb, men til slut var den ikke helt distancesikker,"  lød det fra tophoppens jockey Per-Anders Gråberg

Det er den mangeårige opdrætter og hesteejer Benny Andersson, Stald Chess Racing, fra musikgruppen ABBA, der nu tog sin 2. derbysejr med Ready Teddy i Dansk Derby til en præmie på 500.000 kr. Tidligere har ABBA-Benny, som han kaldes, taget stikket hjem med Sibelius i derbyet 2004.

Nervebetonet

Sejren kom ikke helt bag på træner Jessica Long. Hun havde lagt en plan for Ready Teddy´s derbystart og troede på forhånd på en top 3-placering. "Det gjaldt om at holde Ready Teddy i ro inden løbet, og så skulle Shane Karlsson gå i front og føre hele vejen," forklarede Jessica Long i vindercirklen.

"I sæsondebut´en på Klampenborg i Dansk 2,000 Guineas var Ready Teddy også i front, men måtte se sig slået af danskejede Tassmania. Derefter var den helt væk i to storløb i Stockholm på Bro Park. Det var vi skuffede over, men vi lærte samtidig meget af det.

Ready Teddy er meget nervebetonet og temperamentsfuld, og derfor holdt vi den roligt inden derbyet. Hvis det lykkedes at holde nerverne under kontrol, var formen god nok til en topplacering i den lette bane. Og det holdt jo stik," tilføjer Jessica Long.

Som søn af franske Maxios og Oaks-vinderen Jive skulle Ready Teddy stå distancen.

Tæt på med Freestyler

Niels Petersen-trænede Careless Whisper snuppede 2. pladsen til 250.000 kr. med jockey Carlos Lopez, mens den gæstespillende hollandske jockey Adrie de Vries besatte 3. pladsen med Malekha fra træner Brian Wilsons stald. Tredjepræmien var 125.000 kr.

Jessica Long var også tæt på derbysejren i 2017 med Freestyler. Træneren har ikke nogle bestemte løb i kikkerten, men nævnte St. Leger samt Breeders løb som mulige opgaver for Ready Teddy.

 

 

 

Honour Code vinder sikkert Derby Trial for jockey Carlos Lopez. Søndag gælder det dansk Derby om 1 million kr. (Foto: Kim Gudmand)


Honour Code har en god derbychance

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

08-08-20: Marc Stott-trænede Honour Code er det store, danske derbyhåb søndag på Klampenborg Galopbane. Den stærke hest kom sent ind i derby-billedet, da den sejrede flot i Derby Trial.

Det er ikke så tit, at Derby Trial-vinderen også går videre og vinder Derbyet. Men med Honour Code kan det godt ske. Det er en hest i stor udvikling med kun tre starter bag sig, og den synes distance-stærk.

Mens tal-favoritten Silent Night ikke tidligere har startet i Klampenborg og måske ikke overkommer distancen, har Honour Code en vis rutine på Klampenborg og er tillige sikker på distancen.

Uheldigt startspor som nr.15

Form-jockey Oliver Wilson skal ride Honour Code, der i Derby Trial havde fordel af Carlos Lopez´ sikre ridt.

Lidt uheldigt er det, at Honour Code starter i yderste spor som nr.15. Oliver Wilson skal derfor søge at komme ned i banen, inden feltet runder svinget ved dommertårnet.

Uden uheld kan Honour Code vinde derbyet, og dermed give parret Marc Stott og Oliver Wilson den anden derbysejr i træk efter triumfen i fjor med Queen Rouge.

 

 

 


Per-Anders Gråbergs store derbychance

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

08-08-20: Det er første gang, den svenske jockey Per-Anders Gråberg er i sadlen på derbyfavoritten Silent Night søndag på Klampenborg Galopbane.

Men det er ikke noget, der bekymrer den erfarne jockey, der tidligere har vundet Derbyet med Quite a Mission i 2013 og med Suspicious Mind 2016. Som rutineret jockey må man også kunne klare dette, ræsonnerer P-A. Gråberg.

Tidligere har Carlos Lopez været jockey på Silent Night, men han er engagegeret til en anden tophoppe Careless Whisper fra Norge.

"Silent Night har alt, hvad en hest skal have. Den har en vældig fin speed, og da Silent Night kan blive lidt "hed" i løbene, gælder det om at holde den rolig undervejs og gemme speeden til slut," forklarer Gråberg i et interview med den svenske Kanal 75.

Høj klasse

"I Klampenborg er det lidt specielt med svinget ved dommertårnet. Det skarpe sving kan være lidt svært at håndtere for hestene.

Hvis det går, har Silent Night høj klasse og chance i derbyet. Det er første gang, hoppen skal ud over 2.400 m., og vi må se, om Silent Night klarer dette," slutter Per-Anders Gråberg.

Foreløbig er Silent Night ubesejret i år i Skandinavien. Den fine hoppe er vinder af Skandinavisk 3 år Mesterskab, samt dobbelt klassisk vinder efter triumfer i Svensk og Norsk 1,000 Guineas. Indtjeningen er i top med 1.439.470 kr.

Med tallet 87 er det feltets højest handicappede hest.

 

 

 


Learn by Heart udgår i Pokalløb

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

07-08-20: Learn by Heart, der var dopet med koffein i et løb på Bro Park, er udgået af Pokalløb søndag på Klampenborg Galopbane.

C-prøven i dopingtesten af Learn by Heart foreligger ikke endnu, og da resultatet af C-prøven var afgørende for en eventuel start af Learn by Heart søndag, er hesten udgået.

Championtræner Bent Olsen med en af sine tre derbyheste, The Maestro, der var nr. to i Derby Trial. (Foto: Kim Gudman)


Optimistisk Bent Olsen sigter på derby-hattrick

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

07-08-20: To gange har championtræner Bent Olsen taget stikket hjem i Dansk Derby. Master Kid vandt i 2008, mens Manacor gik til tops i 2015. Søndag i Dansk Derby i Klampenborg sender Bent Olsen tre heste til start, The Maestro, Laban og New Target.

"Tag ikke fejl, en af mine heste vinder derbyet," udtalte han til bane-intervieweren tidligere på sæsonen.

Umiddelbart synes New Target med jockey Elione Chaves at være trænerens bedste bud på en derbyvinder. I fjor sejrede den i Auktionsløbet, og i år er det bedste resultat førstepladsen i Derbytesten.

Hesten står distancen og er sikkert forbedret til derbystarten. De to andre derbykandidater fra Stald Olsen, The Maestro og Laban, har begge vist god form. For nylig var The Maestro en god nr. to i Derby Trial til Honour Code, mens den i Jysk Derby, Jyllandsløb, førte længe og til slut var fjerde over mål.

Laban er en fin type. Som helbror til Silver Stone klarer den lange distancer, og den blev fjerde i Derby Trial.

Bent Olsen har i øvrigt også sejret i Svensk Derby med Red Cactus og var tredje i år med Grey Flash i samme løb. Efter planen skal Grey Flash også deltage i Norsk Derby på Øvrevoll.

 

 


Hollandsk topjockey med i Derbyet

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

07-08-20: Den hollandske topjockey Adrie de Vries er et nyt bekendtskab for det danske publikum. I Derbyet rider han Malekha, som trænes af Brian Wilson.

Adrie de Vries er bosat i Tyskland og har stor, international rutine, idet han er virksom på galopbanerne i Europa foruden de arabiske lande og Østen.

I weekend´en var han tredje i det tyske Oaks og synes i topform til Derbyet. En gang tidligere, i 1993, triumferede Brian Wilson i Derbyet med Mongolian Knight både som jockey og træner. Han er inde i en god sæson med 10 sejre og er dermed den oftest sejrende Klampenborg-træner.

Malekha synes at være god på distancen. Efter to sejre var den senest tredje i Derby Trial. Med Adries de Vries i sadlen kan Malekha godt løbe i præmierækken.

 


Danskejede Prince Valiant nr.3 i Norsk Derby Trial

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

06-08-20: Den kendte hesteejer Madame Fernande, Karin Salling, kunne glæde sig over en tredjeplads til Prince Charming i Norsk Derby Trial torsdag på Øvrevoll galopbane ved Oslo.

Marc Stott-trænede Prince Charming kom i en fin finish  og snuppede 3. pladsen med jockey Oliver Wilson bag vinderen Whispering Ocean med Carlos Lopez og Jet Action. På fjerdepladsen fulgte Nordic foran Ugotthelook.

I hovedløbet Landwades Stud Stakes var topjockey Carlos Lopez igen på pletten med Seaside Song fra Cathrine Erichsens stald. I en fotofinish sejrede Seaside Song før Freed from Desire og Nouvelle Lune. 1. præmien var 112.500 no.kr.

I et andet af løbene kunne danskopdrættede Madi Banja vinde med jockey Martin Rodriquez.  Her var førstepræmien på 35.000 no.kr.

 

 

 

Speedman (th) (blå hue) vinder årsdebuten i Klampenborg. Søndag gælder det Dansk Derby om 1 million kr. (Foto: Kim Gudman)


Derbyhåbet Speedman har "blåt blod" i årene

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

06-08-20: Det jyske derbyhåb Speedman har "blåt blod" i årene. Ikke alene er den søn af en derbyvinder Go Go Gadget, vinder af Norsk Derby 2010, men gennem moderen Feens Red Daughter og mormoderen Skee the Feen har Speedman blodlinier i verdensklasse.

Det er navne som "verdens bedste avlshingst" Northern Dancer og Alleged, dobbelt Prix de l´Arc de Triomphe-vinder, der lyser op i stamtavlen. De findes ikke bedre.

Mormoderen Skee the Feen er en af de bedste avlshopper herhjemme. Med afkom som Hovman, kort slået i Svensk Derby, Lights Out, vinder af Norsk Derby, samt Superman og Hackman er Skee the Feen en tophoppe, hvis afkom har tjent over 3 mill. kr.

Træner Kaj Sørensen i Århus har stille og roligt bragt Speedman i topform til milion-derbyet på søndag i Klampenborg. Siden sejren i Jysk Derby, Jyllandsløb, er Speedman i træningen blevet forberedt til den store opgave.

I sadlen er topjockey Jacob Johansen, der har vundet derbyet både med Brown Ale og Master Kid. "Speedman har et fighter-hjerte af guld", sagde han spontant efter den jyske derbysejr.

Uden uheld er Speedman blandt de tre bedste over mål i derbyet, anslår Galopnyt.dk. Den er sikker på distancen og har en  fin slutspeed. Og blodlinierne er i orden.

 

 

Topjockey Per-Andersrs Gråberg - viser tre fingre som tegn på sit hattrick fornylig i Klampenborg. I går gentog han kunststykket på Bro Park. (Foto: Kim Gudmand).


Derby-jockey i hopla med tre sejre

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

05-08-20: Søndag er den svenske topjockey Per-Anders Gråberg i sadlen på derbyfavoritten Silent Night i millionløbet Dansk Derby.

Onsdag pudsede han formen af ved at vinde tre løb på Bro Park, bl.a. med Garcia, der trænes af Silent Night´s træner Patrick Wahl.

Per-Anders Gråberg indledte sin sejrsstime med Lushes Lashes, fulgte op med Garcia og sluttede af med CR Yaqzhaan i løbet for araberheste.

For nylig signerede Gråberg også et hattrick i Klampenborg, så han er unægtelig i vinderform.

En anden jockey, Jacob Johansen, der rider jyske Speedman i Derbyet, noterede sig for en fin "double". Han bragte Tatum og Obeya først over målstregen på Bro Park.

 


Første sejr til Glamour

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

05-08-20: Søren Jensen-trænede Glamour fik sit livs første sejr onsdag på Bro Park ved Stockholm. Over distancen 1.200 m kom Glamour i en god slutspeed i yderbanen og snuppede sejren til en værdi af 20.000 sv.kr.

Det er det danske stutteri Elkær, der både har opdrættet og ejer Glamour. Desuden noterede Søren Jensen-trænede Nokengang sig for en 5. præmie i Guldhandicap til en præmie på 4.980 sv.kr. Staldens tredje hest på Bro Park, Mancini, sluttede i et andet løb som 7. lige uden for præmierækken.

 

Ready Teddy fører an i opløbssvinget foran Tassmania (orange hue), der vandt løbet, Dansk 2,000 Guineas (Foto: Kim Gudmand)


"Utroligt åbent Derby"

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

04-08-20: Det er ikke nemt at udpege en favorit i Dansk Derby om 1.000.000 kr. søndag på Klampenborg Galopbane.

Hesteejeren Dean P. Olsen, der sammen med Mette Olsen har den dobbelte klassiske vinder, hoppen Tassmania, med i det store løb,  siger: "Jeg synes Derby´et er utrolig åbent i år. Det er ikke let at udpege en favorit.

Bent Olsen har jo allerede sagt, at en af hans vinder. Den svenske træner Patrick Wahl mener, at Silent Night er så meget bedre end de andre, at den næsten er sikker.

Kaj Sørensen er meget sikker på Speedman.

 Andre trænere mener ikke, at Tassmania står distancen 2400 m. (Det tror vi).

Mange har meninger", slutter Dean P. Olsen.

Det er Paul Fitzsimons, der træner Tassmania på Jægersro. Både i Dansk 2,000 Guineas og i Mowerinaløb sejrede Tassmania. På Øvrevoll var den nr.5, slået af Silent Night, og senest var Tassmania uplaceret i Derby Trial, slået af bl.a. Honour Code.

Jockey Malin Holmberg er i løbene som oftest placeret i inderbanen med Tassmania, der har en hvas slutspeed. 

 

 


Vi retter: var dopet med koffein

 

(03-08-20): Det var koffein, Learn by Heart var dopet med i et løb på Bro Park. Vi skrev, at det var kokain, hesten havde i blodet, men det var en fejl. Vi beklager.

Galopnyt.dk hører gerne fra læserne, og vi retter altid, hvis der er fejlagtige informationer. Du kan skrive til "jenseriksorensen@hotmail.com" eller til "galopnyt.dk@hotmail.com". Alle indlæg er velkomne.

 

Jens Erik Holdgaard

Honour Code vinder Derby Trial - på søndag starter hesten i Dansk Galop Derby. (Foto: Kim GudmandI


Hoppernes derby

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

03-08-20: Sidste år triumferede galop-dronningen Queen Rouge i Dansk Derby. Søndag er det også muligt, at en hoppe kan snuppe derbysejren på Klampenborg Galopbane. Tre hopper, svensktrænede Silent Night, Careless Whisper og Tassmania, topper handicaplisten.

Der dystes om 1.000.000 kr. med halvdelen til vinderen

I dag blev der foretaget lodtrækning til derbyet, og det fik følgende udfald:

1. The Maestro (M. Martinez)

2. Speedman (Jacob Johansen)

3. Tassmania (Malin Holmberg)

4. Laban (Rafael de Oliveira).

5. Silent Night (P.-A. Gråberg)

6. Face of Energima (A. Talbak)

7. Malehka (A. de Fries)

8. Xcalibur (M. Rodriquez)

9. Midnight Oil (Maikel Narveas Bravo)

10. Ready Teddy (Shane Karlsson)

11. Springtime Carlras (Nicolaj Stott)

12. Senechal (Frederik Janetzky)

13. New Target (Elione Chaves)

14. Careless Whisper (C. Lopez)

15. Honour Code (Oliver Wilson)

 

 

 


Bent Olsens stald meget tæt på 2 mill. kr.

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

02-08-20: Bent Olsens stald i Klampenborg er uhyre tæt på at passere en samlet indtjening på 2 mill.kr. i år.

1.994.069 kr. er total-indtjeningen nået op på, fratrukket Learn by Heart´s præmie på Bro Park, hvor hesten var dopet med kokain.

Søndag på Jægersro sluttede Bent Olsen-trænede Nascetta på en tæt andenplads bag Hot Bagatelle i Altamira løb. Det indbragte en præmie i danske kroner på 62.938 kr. Staldkammeraten Grey Flash indløb 92.976 kr. på en tæt 3. plads i Hurricane løb bag favoritten Yoker og Tille in Action, begge fra Lennart Reuterskiøld jr.s succes-stald.

På 2. pladsen på trænerlisten er jyske Marc Stott med en samlet indtjening på 1.555.934 kr. Han tog et spring fremad i indtjening da Always on my Mind sejrede i Svensk Oaks med en 1.præmie på 700.000 sv.kr. eller 500.640 danske kr.


Derbyvinder fik comeback-sejr

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

30-07-20: Den danske derbyvinder fra to år siden, Master Bloom, fik en fortjent sejr torsdag aften på Øvrevoll.

Over distancen 2160 m. var Cathrine Erichsen-trænede Master Bloom en sikker vinder for jockey Elione Chaves. Et flot comeback efter flere fine placeringer.

Der var en 1. præmie på 41.500 no.kr. 


Doping-sager er gift for galopsporten

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

28-07-20: Kommentar: Træner Bent Olsen var chokeret, da to herrer fra dopingkontrollen i dag fortalte ham, at Learn by Heart var dopet i et løb 14. juni på Bro Park. Man forstår godt hans reaktion på den triste nyhed.

Uden tillid kan man ikke samarbejde. Det er en gylden regel i erhvervslivet og i sportens verden. Dette gælder også i galopsporten, hvor kunderne - spillerne - skal kunne have 100 pct. tillid til, at hestene ikke modtager kunstige stimulanser.

For nylig oplevede den succesrige danske træner på Øvrevoll, Niels Petersen, det samme som Bent Olsen. En lovende derbykandidat yougotthelook var dopet, og hesten måtte udgå af Svensk Derby. - Det er tragisk både for ejerne og galopsporten, skrev Niels Petersen i en kommentar.

Såvel Niels Petersen som Bent Olsen afviser, at de er skyldige i dopingsagerne. De to hestes ejere, norske Stald Bonnenuit og danske Lone Kaj-Olsen, ofrer millioner af kroner på at indkøbe kostbare heste til Skaninavien. Og i løbene dystes om millioner af kroner. Altsammen til gavn for den ædle galopsport.

Men hvis tilliden til, at alt går korrekt til svinder i takt med dopingsagerne, er galopsporten i krise. Derfor er doping-sagerne den rene gift for galopsporten.

Vi kan kun opfordre til, at der indføres flere dopingprøver og mere kontrol i staldene, og at der slås hårdt ned på eventuelle syndere.

 

 

 

 


Learn by Heart i dopingsag, er udelukket fra start

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

28-07-20: Millionhesten Learn by Heart - i træning hos Bent Olsen i Klampenborg - var dopet, da den startede på Bro Park ved Stockholm 14. juni.

A-prøven indeholdt stofferne kokain og teofyllin. B-prøven sendes nu til et fransk laboratorium.

Kokain er et opkvikkende stof, mens teofyllin nedbryder kokainen. Efter at resultatet af A-prøven foreligger, er Learn by Heart nu udelukket fra at starte. Den kommer således ikke til start i Swedish Open Mile onsdag på Bro Park i Stockholm.

Ifølge Galopnyt.dk´s reporter og fotograf, Kim Gudmand, var Bent Olsen chokeret, da han fik overbragt nyheden: "Bent Olsen fortalte mig, at det er ikke noget, han bruger, og at den har ikke fået det i hans stald."

"Alle hestene i det løb, Learn by Heart deltog i, samt staldfolk er blevet dopingtestet," slutter Kim Gudmand.


Dobbeltsejr til Helle Christensen

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

23-07-20: Klampenborg-træner Helle Christensen kunne notere sig for to fine sejre torsdag på Øvrevoll. Favoritten Starlight Runner med Nora Hagelund Holm sejrede ganske let og tjente 28.125 no. kr. Og i det følgende løb fuldendte Tool Box Carlras succes´en, da amatørrytteren Thea Hildebrandt reddede sejren og 1. præmien på 30.000 no. kr. Det var Thea Hildebrants anden sæsonsejr med Tool Box Carlras.

Altså en samlet præmiescore på 58.125 no. kr., der bringer Helle Christensens stald op på en indtjening på ca. 167.622 kr. og en samlet 10. plads på den danske top-ti-liste. Flot gjort med kun 5 heste i stalden.

Honour Code vinder Derby Trial Stakes med topjockey Carlos Lopez før The Maestro (midt i banen). (Foto: Kim Gudmand).


Honour Code op som nr. 4 i derby-rankningen

 

Af Jens Erik Holdgaard

 

21-07-20: KOMMENTAR: Efter den flotte sejr i Derby Trial Stakes sejlede Honour Code op blandt derbyfavoritterne i kampen om det blå bånd 9. august i Klampenborg og er nu nr.4 i Derby-rankningen.

Den svensk-trænede Silent Night er i toppen af rankningen, men det er lidt usikkert, om den klarer derbydistancens 2.400 m. Silent Night har høj klasse, men måske er det et minus, den ikke kender Klampenborg-banen.

Marc Stott-trænede Honour Code har kun startet tre gange og vundet på imponerende vis de sidste to starter i Klampenborg.

Det er en "usleben diamant", der er inde i en rivende udvikling. Der er ingen tvivl om distanceevnen og med det rigtige løb er den med helt oppe i afgørelsen.

Speedman er en anden fremtrædende derbykandidat. Den er vinder af Jysk Derby med Jacob Johansen og den jyske træner, Kaj Sørensen, har sikkert skærpet formen på sin yndling. Speedman har et hjerte af guld og er en rigtig fighter.

Hjemmebane-træneren Bent Olsen har mulighed for at starte tre heste i derbyet, New Target, der vandt derby-testen, The Maestro, nr. to til Honour Code i Derby Trial, samt Laban, allerede med en indtjening på 100.000 kr.

Der er lagt op til et åbent derby uden nogen egentlig favorit.